Libanons sikkerhedsapparat trak tirsdag sin tilladelse til at vise den iranske film “Green Days” tilbage. Den var på plakaten i denne uges ‘The Banned Movies Festival’, som finder sted i Beirut mellem den 22. og 26. juni.
“Green Days” er en skarp dokumentarfilm, instrueret af iranske Hana Makhmalbaf som portrætterer de iranske sikkerhedsstyrkers voldelige angreb på aktivister og demonstranter der indtog gaderne i protest mod Irans omstridte præsidentvalg i 2009.
Det er ikke første gang at det libanesiske sikkerhedsapparat nægter filmen at blive vist i offentligheden. Sidste år modtog chefen for Beiruts Internationale Festival For Cinema, Colette Nawfal et lignende notits fra sikkerhedsapparatet, der forbød hende at afspille filmen på landets største og mest prestigefyldte filmfestival, der uheldigvis faldt sammen med et officielt statsbesøg af den iranske præsident Ahmed Ahmadi Nejad til Libanon, rapporterer det regionale menneskerettighedsnetværk Arabic Network for Human RIghts Information (ANHRI)
Den unge instruktør som har skabt “Green Days” ud fra rå filmklip er tilfældigvis også datter af Mohsen Makhamalbaf, som er en tæt allieret til Irans ledende oppositionskandidat Mir Hossein Mousavi, hvis gennemført grøn-klædte aktioner kom i mediernes søgelys i kølvandet på præsidentvalget i 2009 i hvad må betragtes som en revolutions-forløber for det Arabiske Forår vi har set i 2011.
Pres fra Iran
Ifølge en række regionale medier er, blev filmens tilladelse trukket tilbage efter massivt pres fra Irans Ambassade i Beirut, som efter sigende skulle have meddelt det libanesiske sikkerhedsapparat, at “filmvisningen vil blive opfattet som et angreb på Irans suverænitet og at Irans ledelse derfor ikke ønsker den vist” .
Det regionale netværk ANHRI udtaler på sin hjemmeside: “Ytringsfrihed og kunstnerisk kreativitet lider meget under censur i Libanon. Ikke nok med at de har utallige censurenheder med ansvar for licenser og tilladelser, disse enheder er samtidigt styret af politiske partier og private virksomheder med særlige interesser, og spiller en farlig rolle i kontrollen over den kunstneriske ytringsfrihed i Libanon”