Irma-chef: Hjælp til Afrikas børn er en investering i fremtiden

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Det er sundt købmandsskab at hjælpe Afrikas børn, som er fremtidens arbejdskraft. Danske erhvervsledere må engagere sig i, at nye generationer af børn i Afrika vokser op uden hiv/aids.

Sådan siger Alfred Josefsen, der er chef for den kendte supermarkedskæde, Irma, i anledning af, at UNICEF torsdag skød en ny global kampagne “Unite for Children, Unite against Aids”, igang.

Josefsen sidder i UNICEF Danmarks præsidium sammen med andre kendte erhvevsfolk såsom Danske Banks tidl. direktør, Knud Sørensen, og it-erhvervsmanden Preben Damgaard.

– Hvis vi gerne vil bygge et fremtidigt marked op i Afrika, så skal der ske nogle ting, siger Alfred Josefsen til dagbladet Børsen torsdag og lægger til:

– Hiv/aids er en hæmsko for, at Afrika som kontinent nogensinde kommer til at udvikle sig. Situationen er så alvorlig, at gennemsnitsalderen i nogle lande er nede på 35 år. Hvert minut døgnet rundt dør et afrikansk barn af aids.

– De seneste måneders begivenheder har for alvor slået fast, at kloden er lille. Afrika er det sidste kontinent, som for alvor mangler at blive en del af verdens sammenhængskraft, anfører Irmas direktør.