Den International Arbejdsgruppe for Oprindelige Folk, IWGIA, med hovedsæde i København, har mandag sendt et brev til udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i hvilket organisationen kritiserer ministerens begrundelse for at fjerne støtten til private organisationers oplysningsvirksomhed. IWGIA anmoder tillige Tørnæs om at trække forslaget tilbage og erstatte det med en fordomsfri diskussion.
I brevet hedder det ifølge en pressemelding tirsdag:
Ministeren er for nylig blevet citeret i bl.a. Jyllands Posten for et bebudet forslag til beskæring af private organisationers midler til oplysning om projekter i u-landene. Begrundelsen herfor er angiveligt, at de private organisationer, NGOer, ikke skal bruge statslige midler til at oplyse om deres egne aktiviteter i konkurrence med andre organisationer.
IWGIA, den internationale arbejdsgruppe for oprindelige folk, har i mange år informeret om situationen for verdens omkring 300 millioner oprindelige folk. Dette er først og fremmest sket på engelsk og spansk (men også andre sprog) og er i stigende grad blevet en integreret del af vores projektstøttede aktiviteter.
Det vigtigste formål hermed er, at oprindelige folk kan bruge oplysningsvirksomheden som et middel til at fremme målsætningen med de forskellige projekter. Vores erfaring hermed er særdeles positive. Ikke mindst når dette kombineres med oprindelige folks internationale virke i f.eks. FNs Permanente Forum for Oprindelige Folks Sager.
Disse kombinerede anstrengelser har været stærkt støttet af den danske regering, finansielt såvel som politisk. IWGIA bruger omkring 2 millioner kr. om året til oplysningsvirksomhed. Rundt regnet en tredjedel kommer fra udenrigsministeriet. Resten fra de øvrige nordiske lande, EU, mv.
Det har igennem en årrække været IWGIAs politik at integrere vore partnere mere og mere direkte i alt, hvad der har med oplysningsvirksomhed at gøre.
Dette har bl.a. ført til at alt vores spansk-sprogede materiale nu trykkes, distribueres og i vidt omfang produceres af vores partnere i Latin Amerika. Når de også er involveret i selve den faglige side af arbejdet, får de en langt højere grad af ejendomsfølelse til produktet, samt idé til hvordan det kan bruges i deres arbejde for at forbedre deres egen situation. I Filipinerne er vi nu ved at opsamle erfaringer med at publicere på 3 lokale sprog.
IWGIA må blankt erkende, at vi ikke kan genkende det billede, som artiklen i Jyllands Posten giver af den rolle som oplysningsvirksomhed om projekter giver.
Danida har i mange år gennem IWGIA støttet projekter i Peru, som har givet mere end 200 landsbyer skøde på deres jord. Det er utrolig vigtigt for andre indfødte folk i Peru og omverdenen at lære af de tekniske, juridiske og politiske erfaringer, som vi har indhentet i denne proces.
Derfor har vi brugt en del midler til at oplyse herom. Hvad skal der ske bagefter når landsbyerne har fået den juridiske ret til deres egen jord? Hvad kan IWGIA og bistandsorganisationer lære heraf?
For nogle få måneder siden vedtog regeringen en revideret strategi for støtte til oprindelige folk.
I god tråd med den lange og meget succesfyldte danske støtte i FN til arbejdet til fremme af oprindelige folks rettigheder, så understreger den reviderede strategi vigtigheden af indfødte folks deltagelse i internationale processer. Dette kræver reelt – ja, målsætningen er helt urealistisk uden et meget stort oplysningsarbejde, hvilket da også altid har været anerkendt af Udenrigsministeriet og Danida.
Det undrer os yderligere, at der er så stor en afstand mellem det initiativ, som ministeren har taget, og så den proces, som foregår i EU. EU lægger jo netop større og større vægt på nødvendigheden af at oplyse i EU om projektaktiviteter, som fællesskabet finansierer.
Oprindelige folk er desværre ofte truet såvel fysisk som kulturelt. Når IWGIA spørger om, hvad vi kan gøre, er svaret ofte, at de mangler økonomiske midler. Men ikke altid. Til gengæld svarer de altid, at vi skal gøre opmærksom på deres sag i de sammenhænge, hvor vi har mulighed for at gøre vores indflydelse gældende.
For folk som er truet af grådig tømmerhugst, minedrift, korrupte politikere, og som er blottet for rettigheder i øvrigt, er deres sidste chance at henvende sig til det internationale samfund.
Men dette er kun muligt, hvis offentligheden i lande som blandt andre Danmark har en forståelse for, at vi – og vores valgte politikere – bruger offentlige midler på at støtte dem. Derfor er det så vigtigt, at vi integrerer oplysningsvirksomhed med vore øvrige aktiviteter under de forskellige u-landsprogrammer – hvad enten det foregår i eller uden for Danmarks grænser.
Faktisk er der brug for flere midler hertil. Vi har tilladt os at foreslå, at ministeren trækker sit foreløbige forslag tilbage og i stedet tager initiativ til en diskussion om, hvordan oplysningsmidler kan bruges på en bedre og mere effektiv måde for at fremme målsætninger, som der ellers er enighed om.
Med venlig hilsen
Jens Dahl
Direktør i IWGIA