Jan Kjær til Carl Bro

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Informationsmedarbejder i Mellemfolkeligt Samvirke, Jan Kjær, har fået nyt arbejde. Som projektansat i Carl Bro skal han fra 1. september være informationsrådgiver for et større oplysningsprojekt om u-landsbistand, støttet af Danida.

Desuden er Jan Kjær ved at færdiggøre sin Master i Communication for Development på Malmö Universitet, et studie, der fokuserer på sammenhængen mellem globalisering, udvikling og kommunikation.

46-årige Jan Kjær har beskæftiget sig med u-landsoplysning i Mellemfolkeligt Samvirke i mere 14 år, de første 6 år som udviklings- og informationsarbejder i Uganda, Tanzania og Zambia.

Hjemkommet til Danmark fik Jan Kjær tilbudt en kortere ansættelse som redaktør af Mellemfolkeligt Samvirkes medlemsblad og derefter et år som medlemskonsulent.

Mellemfolkeligt Samvirke oprettede i 1999 en ny stilling som informationsmedarbejder, som Jan Kjær nu har bestyret i syvethalvt år med en kort afstikker i 2005 som midlertidig leder af Mellemfolkeligt Samvirkes program i Tanzania.

Jan Kjær er cand.phil. i æstetik og kultur fra Aarhus Universitet og har tidligere undervist i medier og været freelancer på Fyn.

Knap 180 ansøgere har reageret på stillingsopslaget som informationsmedarbejder i Mellemfolkeligt Samvirke. Jan Kjær kontaktes på [email protected], 26703681