Af Jann Sjursen,
Generalsekretær for Caritas
debatindlæg i Kristeligt Dagblad
Skattelettelser og bedre velfærd for alle. Så kort kan den politiske øvelse beskrives i disse dage, hvor alle spændt venter på, om valget udskrives eller ej.
Og det er ikke småpenge, der er tale om. Det økonomiske råderum er ifølge regeringen så stort, at især det offentlige, men også det private forbrug kan få en tak til. Valget står mellem en model Fogh eller en model Thorning Schmidt.
Jeg skal ikke forsøge at gøre mig klog på, om det er skattelettelser, der får danskerne til at yde en ekstra indsats, hvad enten de så befinder sig i toppen eller bunden.
Ej heller om det foreslåede kvalitetsløft i den offentlige sektor med flere badedage til de ældre og kvadratmeter til børnene i daginstitutionerne er det, der bringer mere kvalitet ind i folks liv.
Blot kan jeg konstatere, at der er masser af penge på spil. Uanset politisk farve, så er man villig til at lade milliarder rulle ud i endnu mere velfærd. Kommer valget, er det ikke et spørgsmål om man vil have mere velfærd, men om hvordan og ikke mindst hvem, der skal styre Danmark sikkert videre på velfærdens og rettighedernes vej.
Vi lever i et af verdens rigeste lande, og det skulle selvfølgelig være mærkeligt, om vi ikke fra tid til anden fik mere at leve af også sådan rent kontant. Men man skal ikke glemme, at det ikke er det samme som at have noget at leve ”for”. Til syvende og er det jo ikke mere velfærd og forbrug vi lever for!
Og det virker ærlig talt en kende fattigt og selvoptaget, når købekraft og velfærdsrettigheder i en eller anden variant bliver det spørgsmål, der kan udløse et valg.
Midt i vores iver efter at trimme velfærden og gøre den endnu bedre for os selv, så er der millioner af mennesker i denne verden, for hvem velfærd ikke en gang er et spørgsmål om minimale rettigheder, men ganske enkelt et fremmedord. Det er så at sige ikke et valgtema.
Det daglige valg for de fattigste består derimod i at vælge strategier for overlevelse, for at få brød på bordet, rent drikkevand, tøj på kroppen og tag over hovedet…
Uden at vi for alvor kommer til at lide afsavn, kan vi imidlertid som privatpersoner og som samfund vælge at hjælpe disse mennesker og ikke blot udfylde vort økonomiske råderum med skattelettelser og øget kvalitet og kvantitet i velfærden herhjemme.
Regeringens finanslovsforslag fremlagt midt i skatteforhandlingerne byder umiddelbart på 500 millioner kr. mere til udviklingslandene i det kommende år og 14,4 milliarder kroner i alt i 2008.
Det er ikke noget ringe beløb, men det er stadig langt under det niveau, Danmark tidligere har givet. Og det er den samme procent af ”velfærdskagen” som sidste år, nemlig 0,8 procent af BNI.
Der burde være råd til et langt stærkere håndslag til verdens fattigste næste år og de efterfølgende år.
Lad os få en samlet plan for det frem til år 2015 med henblik på at forstærke indsatsen og Danmarks bidrag til bl.a. at halvere andelen af fattige som lever for mindre end én dollar om dagen, sådan som FN har besluttet med 2015-målene, slutter Jann Sjursen.
Debatindlægget stod i Kristeligt Dagblad torsdag den 30. august og er stillet til rådighed for u-landsnyt.dk af forfatteren, der er tidl. minister og eks-partiformand for Kristeligt Folkeparti/Kristendemokraterne.
