Jann Sjursen: VK lynhurtig til at skære i bistanden, mens forøgelser foregår i skildpaddetempo

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Af Jann Sjursen,
Tidl. minister og partiformand, nu generalsekretær for Caritas Danmark
Indlæg i Kristeligt Dagblad lørdag

Lidt har naturligvis også ret. Også 0,01 procentpoint. Så meget vil VK-regeringen, at u-landsbistanden skal stige i år.

Regeringen lever dermed op til målet i regeringsgrundlaget om, at bistanden gradvis skal hæves fra de 0,8 procent, som den havnede på sidste år.

Pengene til verdens fattigste er blevet færre jo rigere vi er blevet, og den danske u-landsbistand er nu nede på 0,8 pct. af BNI

Mens det ikke tog lang tid for VK-regeringen at komme fra 1 pct. af BNI i u-landsbistand til 0,8 pct., og samtidig helt at fjerne den såkaldte ramme for miljø, -freds og -stabilitetsindsatser (MIFRESTA), vil det tage det meste af en generation at komme op på 1 pct. af BNI igen i u-landsbistand, hvis finanslovsforslaget for 2008 udtrykker regeringens ambitionsniveau.

Det kommer til at foregå skildpaddetempo! I forhold til niveauet for bistanden før regeringens tiltræden i 2001 har VKO sparet omkring 20 milliarder kr. – langt mere, end der er afsat i hele 2008 (14,5 mia. kr.).

Besparelserne blev tilbage i 2001 i første omgang begrundet med, at det danske sundhedsvæsen havde brug for en saltvandsindsprøjtning. Da røg de første 1,5 milliard af u-landsbistanden.

I Caritas glæder vi os naturligvis over ethvert fremskridt til fordel for verdens fattigste – skildpaddetempo eller ej!

Men om nogen har de fattigste brug for en ”saltvandsindsprøjtning”, hvis vi skal nå 2015-målene. FNs 2015-mål handler om, at fattigdommen i verden skal halveres inden 2015. Det var faktisk et realistisk mål i år 2000 forudsat, de nødvendige beslutninger blev taget af verdenssamfundet.

Målene bliver ikke nået – og da slet ikke for Afrikas vedkommende.

Det er der mange grunde til: Indsatsen i Syd i forhold til bekæmpelse af korruption og sikring af god regeringsførelse har f.eks. ikke været tilstrækkelig. Omvendt har midlerne fra Nord og indsatsen på det handelsmæssige område været mangelfuld.

Selv om der er lyspunkter, og Asien som helhed kommer godt ud på halvvejen, ser det sort ud. Fortsætter vi i samme tempo som hidtil, når vi først 2015-målene om 110 år! Det er ikke en gang skildpaddetempo!

Derfor er der fortsat brug for et markant temposkift i hele den vestlige verdens ambitioner, når det gælder udviklingsbistand.

Selv om Danmark ligger i toppen internationalt set, bør vi kunne bidrage med 1 pct. af BNI som tidligere.

I de senere år er den danske bistand til verdens fattigste blevet ringere, jo rigere vi er blevet. Stigningen på 0,01 procentpoint er forhåbentlig et vendepunkt, om end stigningen også skal finansiere et klimatopmøde…

Indlægget stod i Kristeligt Dagblad lørdag den 9. februar 2008 og er stillet til rådighed for u-landsnyt.dk af forfatteren.