Japan vil yde 1500 milliarder yen (næsten 100 milliarder kr.) i udviklingsbistand til andre asiatiske lande.
Pengene skal bruges til at forbedre infrastrukturen, og formålet er at hjælpe landene til at overvinde den økonomiske krise, sagde en ledende regeringsembedsmand lørdag under Verdensøkonomisk Forum (WEF) i Davos i Schweiz, skriver flere nyhedskilder.
Japan vil også give et lån på 100 milliarder dollar (582 milliarder kr.) til Den Internationale Valutafond.