Professor på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet, Jon Fjeldså, København, fylder 70 torsdag d. 13. december 2012. Bag denne tørre konstatering gemmer sig et usædvanligt menneske.
Fødselaren, der voksede op i Bodø i Nordnorge, har kunnet forene de akademiske studier af fugles liv og adfærd med det, som altid har givet ham en særlig glæde: At udtrykke sig visuelt.
Han er en fin illustrator, så når han ser en fugl eller noget andet levende i de økosystemer, han arbejder med, ender det ofte med en tegning. Og når han ikke tegner, maler han.
Selv skriver han et sted, at “allerede som barn var jeg enormt optaget af naturen og havde mit eget “museum”, især med insekter og havdyr, både i formalin og tørrede. Som otteårig var jeg fast besluttet på, at jeg skulle være museumsdirektør som voksen (i dag har jeg så heldigvis undgået at blive direktør på Zoologisk Museum)”.
Fra 1963-70 studerede Jon Fjeldså geologi, kemi og zoologi ved Bergens Universitet, og i 1971 blev han ansat ved Zoologisk Museum i København.
Jobbeskrivelsen var kurator for museets fuglesamlinger, og alt imens han passede disse forpligtelser, forberedte han næste trin op ad den akademiske stige, nemlig doktorgraden.
Den kom i hus ved Københavns Universitet i 1975 og var baseret på analyse af feltmateriale, som han havde indsamlet i Norge og Island under studietiden; professor har han kunnet kalde sig siden 1996.
Jon Fjeldså, der efter 70-års dagen regner med at fortsætte endnu nogle år på Zoologisk Museum – “men på nedsat tid” – har gennem sin karriere deltaget i en stribe ekspeditioner til utilgængelige egne i Sydamerika og Afrika.
Han har i forbindelse med disse ekspeditioner opdaget eller været med til at opdage og beskrive nye fuglearter, men formålet med at tage ud har i mindst lige så høj grad været at indsamle viden til brug for udarbejdelse af naturforvaltningsstrategier i sårbare områder.
Fødselaren har gennem årene skrevet omkring 500 videnskabelige artikler samt en række bøger, heriblandt ’Birds of the High Andes’ (1990, sammen med Niels Krabbe) og ’Fuglene i Danmark’ (1989, sammen med Hans Meltofte).
Han var med til at etablere BirdLife International, hvor han sad i verdensbestyrelsen 1994-99 og var i 20 år frem til 2008 medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Ornitologisk Forening (DOF), hvor han stadig er formand for foreningens internationale udvalg.
Hans fritidsinteresser? Vi lader ham selv svare:
“Fritid? Hvad er det? Som forsker tager jeg arbejdet med hjem, idet aftener og weekender er de eneste tidspunkter, hvor jeg kan fordybe mig i ny litteratur eller artikelskrivning. Ellers tegner og maler jeg, mest illustrationer til artikler og bøger, men af og til også for sjov. Desuden spiller jeg klaver”.
En række tværfaglige projekter har udover alt det andet dannet grundlag for udarbejdelse af strategier for naturbeskyttelse i u-landene.
I september i år er blev han udnævnt til Ridder af Dannebrogordenen. Ordenen tildeles personer for fortjenstfuld embedsgerning og for særlig indsats inden for kunst, videnskab og erhvervsliv eller for virke for danske interesser.
Privat er han gift med designer Else Bering Fjeldså (andet ægteskab).
Kom ind klædt ud som struds
Til sidst uddrag af en meget personlig hæderstale til fødselaren i 2009 af formanden for Dansk Ornitologisk Forening (DOF), Christian Hjorth:
På utallige ekspeditioner i både Sydamerika og Afrika (Tanzania og Uganda) drev du biogeografiske studier over artsdannelse og biodiversitetsmønstre og har oplevet helt eventyrlige ting, som du kunne underholde med en hel aften.
Siden omkring år 2000 har du ledet flere programmer inden for forskning og kapacitetsudvikling omkring u-landenes miljø.
Du vil gerne forklare de såkaldte hotspots, der har særlig store lokale koncentrationer af arter af fugle, dyr og planter. I et sådant hotspot i Tanzania har du opdaget en ny fugleart, Batis crypta, der på dansk kaldes Mørk Batis.
Dit store hvide skæg har vist reddet dit liv flere gange, når du vovede dig ind i politiske kampzoner i Sydamerika. I de egne har man respekt for vise, gamle mænd. En journalist sammenlignede dit udseende med Simon Spies.
Du er fantastisk flittig. Selv om man ringer til dig kl. 23 om aftenen, er du stadig på arbejde….og altid imødekommende og inspirerende at tale med. Du er også godt gift og får fremragende opbakning fra din Else.
Er i dag dansk statsborger, så du har taget skridtet fuldt ud og er blevet dansker, og til Norge bør vi sige: Tak for Jon. Men du er vist norsk i hjertet og trives på ferierne derhjemme i det høje nord.
Lorenz Ferdinand (kendt person i DOF) har sagt, at du var mellem verdens 10 fremmeste fagornitologer. Din enorme viden, din faglighed og dit venlige væsen gjorde dig til afholdt af alle i Hovedbestyrelsen (i DOF) og Fuglenes Hus. Og så sad du altid der og tegnede skitser og vittighedstegninger af os, så vi aldrig kunne føle os helt sikre.
Du er nemlig til fest og farver. Du spiller klaver, og flere af os har oplevet dig give sangen Kalinka (normalt med Ivan Rebroff) for fuld udblæsning.
Ved Lorenz Ferdinands afskedsfest kom du ind klædt ud som struds og hamrede en gave ned i bordet foran, så glassene dansede, og vinen flød. Det var et strudselår på 25 kg.
Dine bare tæer med lange negle er et af dine kendemærker – på alle årstider, på arbejde på Zoologisk Museum og i felten. Jeg har dog ikke set det, når du var med på de bonede gulve.
Med hensyn til kendskab til fuglearternes slægtsskab er du guru. Med dig som leder har Zoologisk Museum siden 1987 opbygget verdens næststørste samling af dna-prøver fra fugle. Så her er du i dit es.
Du har ikke skånet dig selv på dine utrolige ture i felten. Du blev slemt ramt for et par år siden af et sprængt hjerte efter en infektion fra Sydamerika, så du må leve med kunstige hjerteklapper. Men intet kan slå dig ud, og du bevarer fatningen i selv de farligste situationer.
Selvfølgelig er du medlem af Eventyrernes klub, for du har om nogen, jeg kender, oplevet eventyrlige ting.
(slut)
