Jørgen Estrup: Der var – engang – et yndigt land

Redaktionen

KOMMENTAR

Af Jørgen Estrup
Landsformand for FN-forbundet siden 2006, tidl. folketingsmedlem for Det radikale Venstre (1984-2000)

Det kunne ikke blive værre efter den onsdag nats rømning af Brorsons Kirke på Nørrebro i København, hvor 17 irakere blev anholdt af et politi, som bag hjelme og skjolde slog fast – bogstavelig talt – at den danske stat står fast: at de afviste asylansøgere skal sendes tilbage til deres hjemland.

Tilbage til områder, præget af terroraktioner, bestialsk vold mod civile og alvorlige menneskerettighedskrænkelser.

Det kunne ikke blive værre. Og dog.

Det lykkedes alligevel, da Rigspolitiet afgjorde, at de 34 irakere, der står overfor afhøring af en irakisk delegation, som skal fastslå deres statsborgerskab, ikke har ret til advokatbistand eller blot en bisidder under afhøringerne, som det ellers er tilfældet, hvis man følger dansk lov og ret efter Forvaltningslovens § 8.

”(…) Statens forhold til fremmede magter og samarbejdet med de irakiske myndigheder”, som vicerigspolitichef Hans Viggo Jensen udtrykker det, vægter åbenbart mere end danske retsprincipper. Så er det godt, vi kan trøste os med Venstres udlændingeordfører, Karsten Lauritzen, der i går udtalte, at ”det vil sandsynligvis alligevel være nogle folk, der kommunikerer med hinanden på irakisk.”

Først var det ikke integrationsministerens bord at stille spørgsmål til Flygtningenævnets afvisning af asyl til irakerne. Så blev hun misforstået, da en udtalelse fra hende fra 2007 ellers lignede en stemme for at tildele irakerne humanitært ophold.

Nu kan ministeren ikke kommentere på Rigspolitiets afgørelse, af risiko for at gøre sig selv inhabil i tilfælde af en eventuel klage, forstås.

Alt i mens har en stadig længere række af juridiske eksperter erklæret Rigspolitiets afgørelse ”lodret ulovlig”.

FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, har ikke længere mandat til at gå ind i sagen, fordi de 34 irakere, det handler om nu officielt har status som afviste asylansøgere, men erklærer sig uforstående overfor Rigspolitiets handling.

Alt imens er der 34 mennesker, der er blevet berøvet deres retssikkerhed. Mennesker, hvis fundamentale rettigheder helt bevidst er blevet ofret på bålet af hensynet til de irakiske myndigheder.

Mennesker, der efter egne beretninger er blevet udsat for trusler om ’opdragelse’ og fængsel af den irakiske delegation ved hjemkomsten til Irak.

Og alt imens kan man så yderligere på Udenrigsministeriets hjemmeside læse at
”…en central udfordring for dansk udenrigspolitik er at skabe et internationalt samfund, hvor den demokratiske retsstats principper hersker, og hvor relationerne mellem staterne følger retlige procedurer ….”

Med Birthe Rønn Hornbech (V) i spidsen er sagen om irakerne på alle måder løbet løbsk. Vi er løbet fra vores ansvar, vi er løbet fra vore forpligtelser overfor FN og vi er løbet fra vores egne løfter om at arbejde for en verden med demokrati og retssikkerhed.

Det var da en gang et yndigt land, Danmark. Men bøgene synes ikke så brede mere.

Kilde: Presserundsendelse fra FN-forbundet fredag