Jørgen Flindt Pedersen blir 75

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Multi-mediemennesket og cand.scient.pol. Jørgen Flindt Pedersen, Kerteminde, fylder 75 lørdag d. 28. februar 2015. 

Dagens fødselar er en af dansk journalistiks store navne og var kendt som en af den hjemlige presses mest vitale og aktive journalister.

Han blev imidlertid ramt af en alvorlig blodprop i julen 2011, der betød nedsat førlighed og forringet evne til at benytte sproget (afasi) 

Dagens 75-årige førte ellers en sund livsstil og var ivrig motionist. Siden sine unge dage var han en ivrig løber og fodboldspiller. Lige indtil han fyldte 60 spillede han old boys fodbold.

Da han blev ramt af blodproppen i hjernen var Jørgen Flindt Pedersen stoppet med at løbe, men havde til gengæld dyrket landevejscykling på seriøst amatørniveau i flere år.

På trods af den aktive livsstil fik Flindt Pedersen en dobbelt bypass operation i hjertet omkring et år, før han stoppede i sit dav. slidsomme job som direktør for TV 2 (1993-1999).

Gulddrengen

Jørgen Flindt Pedersen blev cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1964, men gik umiddelbart efter journalistvejen med ansættelse på den nu hedengangne røde Aarhus-avis “Demokraten”.

Han fik i sin tid tilnavnet gulddrengen, da han sammen med Erik Stephensen blev chefredaktør på det daværende Fri Aktuelt i 1987.

Før det havde han tilrettelagt en perlerække af dybdeborende TV-dokumentar-programmer på Danmarks Radio, hvor han var ansat i 20 år (1967-1987). 

Her modtog han den største journalistpris, Cavling Prisen (1979), samt den særlige DR-hæder, Krügerprisen, som han fik sammen med Erik Stephensen.

Siden 2000 har Flindt Pedersen været freelance og direktør i sit eget firma Far Film, som dog nu er under afvikling, 

I 2001 udkom erindringsbogen “Hjerteblod” og i 2003 “Brylluppet i Ramallah”, som er en indgående analyse af Mellemøst-konfliktens indhold og baggrund.

Torturens svøbe

Han har altid interesseret sig for globale problemer og menneskerettigheder, ikke mindst det uhyggelige begreb tortur

For denne indsats tildelte den danske torturbekæmper, NGOen Dignity (tidl. RCT) ham en menneskeretspris i 2012 for hans mangeårige indsats mod det menneskefornedrende onde.

Journalisten, forfatteren, filminstruktøren og meget mere fik ved den lejlighed som den første “Verden uden Tortur”-prisen.

I begrundelsen hed det:

“Jørgen Flindt Pedersen har med sine dokumentarfilm bidraget til at holde liv i diskussionen om tortur, helt fra han lavede ‘Din Nabos Søn’ om Grækenlands diktatur i 1982.

Ligesom for Dignity – Dansk Institut mod Tortur er i det i år (2012) netop 30 år siden, at Jørgen Flindt Pedersens film “Din Nabos Søn” så dagens lys. Filmen fortalte om, hvor lidt der skal til at gå fra at være almindeligt menneske til at være torturbøddel.

Siden har han lavet film om palæstinensere, besættelse og relationen mellem terror og tortur. Han har stået bag en film, hvor man følger den tidligere Special Rapporteur for tortur på besøg i verdens fængsler.

Han har desuden sammen med Dignity været med til at udvikle undervisningsmaterialet “Tortur og den tikkende bombe” til brug for folkeskolens ældste klasser.

Senest har han lavet en film om, hvordan man lever med PTSD (posttraumatisk stresstilstand), opstået efter voldsomme krigs-oplevelser i Kosovo – se http://www.netpsykiater.dk/htmsgd/ptsd.htm

“Forunderligt mod”

Det hed videre:

“Jørgen Flindt Pedersen har i hele sin karriere vist et forunderligt mod og turdet vise torturen fra alle dens grimme sider. Han har formået at se en sag fra flere sider og kan formidle et til tider kompliceret emne på en tilgængelig måde.

Han er en dygtig journalist og i stand til at få mennesker i tale. Han formår at komme under huden på mennesket som det er – på godt og ondt. I sine produktioner har han vist os, at verden ikke er sort og hvid.

Han viser, at torturbødler ikke bare er onde mennesker – alle kan ende som bødler, hvis omstændigheder er til det. Alt sammen leveret med stor værdighed.

For at modtage “Verden uden Tortur”-prisen skal modtageren have gjort en særlig indsats for en verden uden tortur.

Dignitys bestyrelse lægger især vægt på, at vedkommendes arbejde kan bidrage til at øge modstanden mod tortur i det danske samfund.

I dette tilfælde er der tale om en karrierelang indsats. Derfor tildeles Jørgen Flindt Pedersen Verden uden Tortur prisen 2012″, anførtes det slutteligt.

To af hans mange dokumentarfilm

I 2012 kom den danske dokumentar “I krig med sig selv”, som han havde instrueret.

Over 30.000 flygtninge i Danmark lever med traumer efter krigshandlinger, flugt og tortur. Som følge af voldsomme og traumatiserende oplevelser i hjemlandet får mange flygtninge diag-nosen PTSD (Post Traumatic Stress Disorder).

En sygdom, som ikke bare rammer flygtninge, men også soldater, voldsofre og andre, der har været udsat for traumatiske hændelser

I 2005 kom dokumentaren om tortur i Israel ”Tortur – en tikkende bombe”.

Dokumentarfilmens baggrund er den omfattende internationale kritik fra menneskeretsorganisationer af de metoder, som også er anvendt på Guantánamo-basen, i Irak og Afghanistan under ”krigen mod terror”.

Israel var det første vestlige land, som ”i krigen mod terror” trodsede totalforbuddet mod tortur.

I Israel har man i årevis levet med frygten for terror i det civile rum, på caféer, diskoteker, supermarkeder og i busser, og med diskussionen for og imod en gradbøjning af torturbegrebet – ved at man skabte udtrykket ”moderat fysisk pres”.

I 1999 tog den israelske højesteret stilling til forhørsmetoderne, som blev kendt ulovlige. Alligevel lod man en kattelem stå åben for såkaldt ”tikkende bomber”, arrestanter, der formodes at besidde en viden, som myndighederne må have fat i for at forhindre terroraktioner.

Privat har han været gift med Birgitte (Gitte) Axel Nielsen siden december 1962 og hun sørger for at fejre sin livsglade mand både på dagen og ugen igennem.

Et af børnene, Charlotte Flindt Pedersen, var i flere år international chef i Dansk Institut for Menneskerettigheder i København, men er nu blevet direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab.

Mere i telegrammet

http://www.u-landsnyt.dk/navnenyt/nyt-job/charlotte-flindt-p-til-udenrigspolitisk-selskab