Journalist-harme over Palæstina-selvstyres mediekontrol

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Kritikken af Det palæstinensiske Selvstyres kontrol med de palæstinensiske medier vokser, skriver Folkekirkens Nødhjælp i en presserundsendelse fredag.

Senest har direktøren for Palestine Sattelite Television sagt op med den begrundelse, at han ikke kan arbejde under de aktuelle omstændigheder.

Samtidig med TV-direktørens opsigelse truede journalisterne på de Selvstyre-kontrollerede medier onsdag med at holde op med at dække arbejdet i regeringen, Finansministeriet og Den lovgivende Forsamling, medmindre der kommer reelle reformer, som gør medierne uafhængige og sikrer højere løn og bedre arbejdsforhold for journalisterne.

De palæstinensiske journalister ventede nye tider under Præsident Abu Mazen og regnede med, at han ville forbedre journalisternes vilkår og give dem fulde rettigheder.

Også valget af en ny informationsminister og hans mange løfter om at forbedre journalisternes vilkår gav grund til optimisme.

I stedet oplever journalisterne, at embedsmændene omkring præsidenten blander sig så meget i det journalistiske arbejde, at man skulle tro, de opfatter medierne som et privat PR-bureau – samtidig med at ingen af informationsministerens løfter er blevet indfriet, hedder det.

– Det er en skam, at palæstinenserne er nødt til at se Al-Jazeera og andre arabiske sattelitkanaler for at høre om, hvad der sker i Ramallah og Gaza. Palæstinensisk TV fungerer stadig som det gjorde i 1970erne og 80erne, siger en reporter ved “Voice of Palestine”, ifølge Nødhjælpen.