KOMMENTAR
Af Sara Schlüter
pressemedarbejder hos Mellemfolkeligt Samvirke (blog på www.ms.dk 15. februar 2011)
Tirsdag (15.02.11) var en sørgelig dag for dansk presse. Eller i hvert fald for os med ønske om en bredere udlandsdækning end af Sarah Palin og Angelina Jolie.
For verden er i gang med at blive meget mindre. I hvert fald i de danske spalter.
Hvad skal der til for at få Afrika i de danske medier? En revolution? Ja, Egypten har fyldt ekstremt meget den seneste tid med god grund (selv om jeg personligt vil sætte Egypten i Mellemøsten snarere end Afrika trods beliggenheden på kontinentet).
Et valg? Uganda fik da en note eller to. En mulig borgerkrig? Elfenbens-kysten var også godt med i konkurrencen om spalteplads og sendetid. Men hvad med resten?
Danida betaler for, at journalister (og andre) kan rejse til verdens fattigste lande og rapportere om udviklingsbistandens effekter. Organisationer som min egen har kommunikationsmedarbejdere udstationeret ude i verden for at berette om, hvordan hjælpen rent faktisk virker derude.
Men det er alt sammen med en bistandshat på. Alle de historier, som ikke handler om borgerkrig, hungersnød, hiv-forebyggelse eller kvindeunder-trykkelse, men om alt muligt andet, skal komme fra journalisterne.
Om den fremadstormende ungdom, om Nigers succesfulde kamp for at genplante landet med træer, om solcellerevolutionen eller om Kinas fortsatte fremdrift (næsten) overalt på kontinentet.
Det gider vi åbenbart bare ikke læse om. I hvert fald ikke ifølge Ritzaus Bureaus kunder, som har fået det store danske nyhedsbureau til at ændre sine fokusområder.
Afrika, Sydøstasien og Latinamerika er i den forbindelse røget på slagtebænken. Der er ikke længere nok medarbejdere til at følge de tre kontinenter.
Begrundelsen for valget lyder over for Journalisten.dk sådan her fra udlandsredaktør Frank Jørgensen:
– Jeg tror som nok, at kunderne godt vil have det, hvis der er noget, der maser sig på – på dagsorden. Men i det daglige, skal det være historier, som deres læsere kan identificere sig med. Og dér står Afrika ikke på dagsorden. Derfor nytter det ikke, at vi er kloge på Afrika, hvis det er Spanien og andre lande, de efterspørger.
Lidt senere i artiklen på Journalisten.dk (se ) understreger han, at Afrika etc. ikke bliver droppet, men stadig vil blive dækket, når der sker store begivenheder.
– Men i det daglige – på en almindelig dag – når der ikke er noget, der maser sig på dagsorden og vi skal finde gode historier, så betyder listen, at vi ved, hvad vi skal lede efter – Kina, Europa og USA. Så går vi ind og kigger der. Og så går vi ikke ind og ser på Botswana, siger Frank Jørgensen.
Og det er lige præcis her, det helt store problem ligger. For verden er ikke kun krig, krise og konflikt eller USA, Europa og Kina.
Hvis vi aldrig nogensinde får noget som helst at vide om, hvordan verden egentlig ser ud i Botswana, Namibia eller Vietnam (altså uden for turist-sæsonen), får vi et meget forvrænget billede af, hvordan der ser ud uden for vore grænser – som vel er hele grundpointen i udlandsjournalistikken.
Ritzaus Bureau har længe været garanten for, at der rent faktisk kom noget om Afrika etc. i de danske medier.
Der er nærmest ingen korrespondenter tilbage (Kristeligt Dagblad og Information har begge fast tilknyttede freelancere i Afrika, men det er det) og ligesom på Ritzaus nye fokusliste, bliver stoffet ofte gemt på bagerste side eller i den redaktionelle skraldespand.
Verden bliver sandelig mindre i de her dage. Men ikke på den gode måde.
———–
Sara Schlüter ( 29) er pressemedarbejder hos MS siden januar 2010. Uddannet journalist. Har arbejdet for Ekstra Bladet, B.T., Nyhedsavisen, Berlingske Tidende og Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet.
