Julen og danske børn hjælper Burmas flygtningebørn

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

I år går overskuddet fra salget af Børnenes U-landskalender til Dansk Flygtningehjælps projekt for flygtningebørn i Burma. Kalenderen præsenteres af udviklingsminister Christian Friis Bach (R) på Sølvgades skole i København torsdag morgen.

Flere års væbnet konflikt og naturkatastrofer har betydet at adskillige børn har mistet deres hjem, og mange bor nu permanent i landets flygtningelejre. Dansk Flygtningehjælps projekt hjælper børnene i skole, lærer dem om deres rettigheder og hvordan de skal passe på sig selv og deres sundhed.

Udviklingsministeren lancerer U-landskalenderen for 100 elever fra 3. og 4. klasse. Han får blandt andre selskab af Shanna Jensen, Head of Operations i Dansk Flygtningehjælp og ’Nørd’ Peter Skødt Knudsen fra DR.

”U-landskalenderen er Danidas folkelige flagskib i u-landsoplysningen, som i 51 år har bidraget til at lære danske børn om børn i fattige lande.

“Kalenderen, og det materiale der hører til, er med til at give skolebørnene et globalt udsyn og bygger bro mellem børn i Danmark og børn i fattige lande. Jeg er utroligt glad for, at vi med årets u-landskalender støtter Burmas flygtningebørn – det har de brug for”,” siger Christian Friis Bach.

Børnenes U-landskalender kan købes i bl.a. supermarkeder, banker og på biblioteker landet over fra mandag d. 14. oktober 2013.

Hvad skal der ske?

Ved lanceringen læser udviklingsministeren et lille uddrag af Danidas undervisningsbog ””Rejsen til den Gyldne Pagode”” højt for børnene. Han præsenterer også låge-kalenderen, og alle børnene vil få en kalender.

Børnene vil til gengæld lære udviklingsministeren, hvordan man spiller burmesisk fodbold, Chinlon. Shanna Jensen fortæller om Dansk Flygtningehjælps projekt, som overskuddet går til, og til sidst vil ”Nørd” vise børnene film fra Burma.

Josefine Ottesen skriver bog til undervisningen

I tilknytning til årets U-landskalender har Danida produceret et undervisningsmateriale rettet mod 1.-4. klassetrin. I år har Danida satset på at gøre materialet mere målrettet undervisningen ved at tilpasse det folkeskolens trinmål.

Materialet hedder “”Rejsen til den Gyldne Pagode”” og handler om 10-årige Sanda og hendes lillebror Ye, som er forældreløse og bor i Burma. Bogen er skrevet af børnebogsforfatter Josefine Ottesen.

Til bogen hører undervisningsforløb i dansk, kristendomskundskab og natur/teknik.

Fakta om Børnenes U-landskalender

Børnenes U-landskalender har eksisteret siden 1962 og er et samarbejde mellem Danmarks Radio, Danida og børn i Danmark om at skaffe penge til projekter for børn i udviklingslandene.

Børnenes U-landskalender består af:

* En lågekalender, der hører til TV-julekalenderen på DR1, som i år er ”Pagten” fra 2009.

* Film om årets land på DR– herunder ”Nørd på eventyr i Burma”.

* Undervisningsmateriale om børneliv og børnerettigheder i årets land, Burma. Der er i år materiale til både 1.-4. klasse og til 4.-6. klasse.

Sidste år blev U-landskalenderen solgt i 159.211 eksemplarer og gav et overskud på 4,9 mio. kr., der gik til at oprette skoler i fjerntliggende landområder og uddanne lærere i Ghana i Vestafrika.

Se også mere på www.u-landskalender.dk

Tid og sted

Sølvgades Skole
Sølvgade 16
1307 København K

Klokken 8.00 – 9.00, torsdag d. 10. oktober 2013