Bistandspolitik har hidtil ikke haft nogen fremtrædende placering i den nuværende regerings program. Tværtimod har den mødt kritik for at beskære u-landsbistanden, og derfor er det også noget af et vendepunkt, at statsminister Anders Fogh Rasmussen har besluttet sig til at deltage i den profilering af bistandspolitikken, som for alvor er indledt med hans rejse til Tanzania og Mozambique, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten indledningsvis på lederplads mandag.
Bladet fortsætter:
PROFILERINGEN skal, som det også fremgik af hans tale ved Folketingets åbning, kædes direkte sammen med bekæmpelse af sulten i Afrika, som en stribe hjælpeorganisationer har sat fokus på, efter at behovet for hjælp til de tsunamiramte lande og befolkninger i Sydøstasien er stilnet af.
Det skal blive interessant at se, hvorledes regeringen vil gribe sagen an med bistanden til trængende lande og befolkninger i Afrika, eftersom de borgerlige partier gennem mange år har stillet sig stærkt kritisk til brug af u-landspenge i Afrika, hvor der er eksempler på, at de havner i de forkerte lommer, og man desuden risikerer at støtte nogle landes militære oprustning indirekte.
Derfor er det under alle omstændigheder nødvendigt at holde en fornuftig balance og målrette støttemidlernes brug betydeligt.
Herhjemme bliver det også interessant nærmere at få belyst, hvad udviklingsminister Ulla Tørnæs har gang i, efter at hun for nylig har meddelt, at danskerne skal bestemme hvilke type projekter, den danske u-landsbistand skal bruges til.
Der er på forhånd udvalgt 5 lande, og ideen er, at lokale hjælpeorganisationer skal komme med forslag til projekter, og en del af disse skal ud i en konkurrence i Danmark.
5 projekter udvælges og vurderes efterfølgende af Danida. Hele processen skal styres af et konsulentfirma, og af samme årsag har Udenrigsministeriet netop sendt opgaven i udbud. Det er hensigten, at en promille af de nuværende 12 mia. kr., som er afsat til u-landsbistand, skal gå til projekter udvalgt efter konkurrence.
Ministerens initiativ er egnet til at sætte fantasien i gang i en tid, da statsministerens involvering af vælgerne gennem såkaldt kontraktpolitik i stigende grad vækker kritik.
En promille er ganske vist ikke så meget i den sammenhæng, men er der kun tale om et pilotprojekt, vil det sandsynligvis gribe om sig, og derfor kan vi forhåbentlig se frem til en mere udtømmende beskrivelse af initiativet, da den hidtidige har været sparsom.
Det er dog trods alt beroligende, at ministeren allerede har fastslået, at hun ikke vil sende emnet til egentlig folkeafstemning.
Umiddelbart lugter det lidt af, at man til en vis grad er i færd med af fralægge sig lederskabet på et i forvejen ømtåleligt og følsomt område ved generelt at kunne henvise til vælgernes mellemkomst i sagen og derefter slå automatpiloten til. Imidlertid er det næppe den måde, der skal føres bistandspolitik på i Danmark.
Belært af erfaringer gennem en lang årrække er det yderst vigtigt, at arbejdet med u-landsbistanden holdes i kort snor af ministerium og politikere for bl.a. at sikre, at effekten af projekter er optimal, og at pengene ikke spises op af administration herhjemme og bureaukrati i modtagerlandene.
Man kan ligefrem frygte, at de danske hjælpeorganisationer kaster sig ud i deres egen konkurrence om at påvirke befolkningen til at interessere sig for netop deres interessesfære på u-landsmarkedet.
U-landsbistand er et følsomt område, som ikke egner sig til at blive styret af meningsmålinger. Den bør ydes efter indgående viden om behov og effekt, og det virker på alle måder uetisk ligefrem at holde konkurrencer om folks nød.
Desuden er nye former for kontraktpolitik ikke ønskelige, slutter Jyllands-Posten.
Lederen stod i Morgenavisen Jyllands-Posten mandag den 10. oktober 2005.
