Tid:
Sted:
Arrangør: N/A
Åbent samråd med Thor Möger om nej til skatterabat for udsendte
Det er en meget kritiseret del af regeringens skatteforlig med de borgerlige og den nye skatteregel ventes at indbringe staten et provenu på 315 mio. kr.
Det er en meget kritiseret del af regeringens skatteforlig med de borgerlige og den nye skatteregel ventes at indbringe staten et provenu på 315 mio. kr.
Førende industri- og rådgivervirksomheder og det humanitære Danmark over en bred bank har protesteret mod ophævelsen af skattefritagelsen og sagt, at den vil påføre dem store omkostninger i form af større lønninger til medarbejderne som kompensation for den højere skat ved udsendelse og udstationering.
TID: Torsdag den 11. oktober, kl. 10.30
STED: Værelse 2-080 på Christiansborg, Kbn K
Åbent samråd om ophævelsen af ligningslovens § 33 A
Folketingets skatteudvalg har kaldt skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) i samråd om forudsætningerne for provenuberegningerne bag ophævelsen af ligningslovens § 33 A. Samrådet er åbent for alle og TV-optages.
Udvalget har bedt skatteministeren om at redegøre for forudsætningerne for provenuberegningerne bag ophævelsen af ligningslovens § 33 A, set i lyset af de store danske virksomheders udmeldinger om, at afskaffelsen af ordningen vil have negative konsekvenser, der vil undergrave det forventede skatteprovenu.
Ophævelsen af ligningslovens § 33 A (beskatning af udenlandsk lønind-komst) var en del af aftalen fra 22. juni 2012 om en skattereform og blev vedtaget d. 13. september 2012, jævnfør lov nr. 921 af 18. sept. 2012.
Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra medlemmer af Skatteudvalget Ole Birk Olesen (Liberal Alliance) og Torsten Schack Pedersen (V).
Samrådet er åbent for alle, men antallet af tilhørerpladser er begrænset.
Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter først til mølle-princippet.
TILMELDING til samrådet er nødvendig hos:
Jette Marlene Hansen, udvalgsassistent
Tlf: 33 37 55 32 og e-mail: [email protected]
Tilmelding senest onsdag den 10. oktober, kl. 12
For gæster, der kommer udefra, må beregnes ekstra tid på grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.
Det er tilladt at fotografere og optage lyd og TV m.v., hvis det kan ske uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.
Samrådet optages og sendes på Folketingets TV-kanal og kan også ses på www.ft.dk under “TV fra Folketinget”, “Seneste åbne udvalgsmøder”
En lydoptagelse af det åbne samråd kan videre hentes på ft.dk på udvalgets side under menupunktet “Lyd fra åbne samråd”.
Yderligere oplysninger hos:
Thea Halse, udvalgssekretær
Tlf: 33 37 55 29