Tid: 15/01/2024 16:45 til 15/01/2024 19:00

Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, KBH K

Arrangør: DIIS & Cinemateket

‘AFGHANISTAN’ M. DEBAT / DOCS & TALKS 2024

Oplæg og debat med DIIS-forsker Ahmed Rashidi, som selv er afghaner og har mistet sin bror og sit ben i krigen. Samlet varighed på snak: 45 min. Arrangementet foregår på engelsk.

Afghanistan
Instruktør: James Glancy, Marty Stalker

En øjenåbnende, sympatisk og veltimet dokumentar, der blev sat i gang inden præsident Bidens annoncering af det amerikanske militærs tilbagetrækning fra Afghanistan, og som derfor indfanger en klarsynet temperaturmåling i et bredt tværsnit af befolkningen: Var livet i 2021 bedre i dag end før invasionen i 2001?

Med annonceringen af tilbagetrækningen midtvejs i filmen kommer kontraster og kaos øjeblikkeligt til syne. Konkret er der også et suspense-element med, som sætter mediebillederne fra august 2021 i et nyt lys: Kan en kvinde fra produktionsholdet og hendes familie nå ud af lufthavnen, hvor bombebælter fylder rendesten med blod, og folk klynger sig til landingsstel?

Vores guide på rejsen er britiske James Glancy, tidligere marinesoldat og eksemplarisk sensitiv over for for både kærtegn og faresignaler. Han møder bl.a. en tæppehandler, en ski- og cykelfanatisk familie, en modig kvindelig borgmester og politichef i et område, hvor vejsidebomber er hverdag. De har ikke fået løn i månedsvis, men tror på sagen.

Man ser klart, hvordan mange ser FN og USA som dem, der akkurat holder hjulene kørende. Alene på James Glancy tur mod Al qaeda-frontlinjen rammes to eller tre biler, og lige så intenst er et møde med en Al qaeda-officer i et betændt landskab.

Da rundrejsen er til ende, er vi ikke i tvivl om svigtets format, men ej heller, at mange millarder aldrig er nået frem til folket.

Medvirkende: James Glancy, Tip Cullen

Storbritannien, 2023
DCP, 103 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år