Tid:
Sted:
Arrangør: N/A
Choro Vivo – swinging Brazil
TID: Fredag d. 13. juli, kl. 19
STED: Rejseboghandelen Tranquebar, Borgergade 14 (hjørnet af Landgreven), 1300 Kbn K.
Entre: 100 kr.
Reduceret pris med medlemskort
Billetter i forsalg i butikken
TID: Fredag d. 13. juli, kl. 19
STED: Rejseboghandelen Tranquebar, Borgergade 14 (hjørnet af Landgreven), 1300 Kbn K.
Entre: 100 kr.
Reduceret pris med medlemskort
Billetter i forsalg i butikken
I mødet mellem europæisk, afrikansk og indiansk musik opstod den instrumentale Choro-musik tilbage i slutningen af 1800-tallet. Stilen er således blandt de dybeste rødder i den brasilianske musikkultur.
I Rio de Janeiro, Choro’ens fødeby, spilles der på gader og stræder, barer og caféer. Musikere og publikum forenes i den glæde, musikken skaber, og på den måde føres traditionen sikkert videre til næste generation.
Choro Vivo består af fem musikere, som kompromisløst har givet sig i kast med denne lange og stolte tradition.
Nærværende og med et intenst instrumentalsammenspil vil Choro Vivo tage publikum med på en musikalsk opdagelsesrejse – en rejse hvor du vil stifte bekendtskab med Choro-musikken i fortid, nutid og et lille stykke ind i fremtiden…
Med over 50 koncerter i Danmark, Norge, Sverige og Brasilien har den dansk/brasilianske gruppe etableret sig på den danske såvel som den internationale scene som et orkester med en ny og kompromisløs tilgang til brasiliansk musik.
Choro Vivo
Marco Spallanzani: Bandolin
Alexander Kraglund: Violin
Martin Heap: Carvaquinho
Jeppe Holst: 7-string guitar
Marquinho da Dona Geralda: Pandeiro
Tranquebar: tlf. 33 12 55 12 og e-mai: [email protected]