Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Couleur Cafe præsenterer Bil Aka Kora (BFA) & DB All Stars Big Band

TID: Lørdag d. 23. juni, dørene åbner kl. 21

STED: Spillestedet Global CPH, Nørre Allé 7, 2200 København N.


TID: Lørdag d. 23. juni, dørene åbner kl. 21

STED: Spillestedet Global CPH, Nørre Allé 7, 2200 København N.

Couleur Café er et projekt som lige fra starten i 2003 har skabt opmærksomhed omkring det afrikanske kulturliv i København. Projektets formål har været at udbrede kendskabet til den store mangfoldighed i afrikansk kultur, samt at øge integration, kulturel forståelse og respekt blandt herboende afrikanere og danskere ved netop at samle dem omkring kulturen.

Gennem de sidste 10 år har Couleur Café forvandlet et hjørne af Fælledparken til en tropisk ’markedsplads’ med både musik, kunst og gastronomi. Couleur Café har også med stor glæde kunne byde velkommen til fremragende udenlandske kunstnere på tourné i Europa. Denne gang præsenteres, i samarbejde med CKU og Global, Bil Aka Kora.

Bil Aka Kora er superstar i Burkina Faso, og kendt over det meste af Vestafrika for sin smittende afropop, inspireret af Djongo-stilen fra det sydlige Burkina. De traditionelle rytmer er blandet med reggae, rock og pop til en iørefaldende og vital musikalsk cocktail, som taler både til øret og kroppen.

Med sig på scenen har han intet mindre end DB All Stars Big Band under ledelse af Jens Erik Raasted.

Pris: 70 kr. (50 kr. for studerende)