Tid:
Sted:
Arrangør: N/A
CPH:DOX: The Girl from the South
TID: Torsdag d. 1. november kl. 16.30
STED: Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K.
75 Kr.
Instr.: Jose Luis Garcia | Argentina 2012 | 94 min
I juli 1989 endte den unge José Luis Garcia ved lidt af et tilfælde i Nordkorea, på afbud fra sin storebror til en international kulturfestival for unge kommunister. Ikke at Garcia selv var specielt politisk.

Faktisk var han mest bare ramt af kærestesorger og anede her en chance for at rejse til den anden ende af verden. Men én ting var det kultursammenstød af intergalaktiske proportioner, der ventede ham (og som hans måbende videokamera fanger i enestående detaljer i hele filmens første tredjedel).
Noget andet var Lim Su-kyung. En purung pige fra Sydkorea, der sensationelt havde fundet vej over grænsen for at appellere for landets genforening, og som annoncerede at hun ville gå den livsfarlige tur tilbage til syd. De to mødtes imidlertid aldrig, selvom Garcias kamera fangede hende i små glimt.
Så langt, så godt. Tyve år senere har Lim stadig ikke forladt Garcias tanker, og den nu voksne filmskaber beslutter sig for at rejse til Seoul og opsøge hende. Et større detektiv-arbejde bærer frugt, og det lykkes ham at komme i kontakt med den lige så voksne Lim. Men ‘The Girl from the South’ snyder gang på gang ens forventninger, og i stedet for en ‘happy end’ i dramatisk automatgear får vi et spirende venskab i al dets skrøbelighed.
Andre visninger:
Lørdag 10/11 19:15
Cinemateket 75 Kr.
Se mere HER