Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

CPH:DOX: Jan Villa + In-Between Days

TID: Tirsdag d. 6. november kl. 21.30

STED: Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K.


TID: Tirsdag d. 6. november kl. 21.30

STED: Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K.

At være imellem køn er ikke nødvendigvis hverken ‘forbudt’ eller et egentligt tabu i Indien. Men det er heller ikke ligefrem let! 16-årige Bubai og Chiranjit er to transkønnede barndomsvenner fra et fattigt kvarter i Kolkata, der konfronteres med social kastration i en ung alder som følge af deres feminine dispositioner, og som på opfordring af ældre medlemmer af lokalsamfundet begynder at tage penge for sex som helt unge teenagere – de bliver ‘bryllupsdansere’, som det hedder, når prostition skal have et socialt acceptabelt navn og de transkønnede teenagere integreres kulturelt.

Men trods deres udsatte position, og med en evig risiko for vold og HIV hængende over hovedet, lever de et flamboyant og udadvendt liv. Det, der starter som en objektivt distanceret dokumentar udvikler sig dog dramatisk både foran og på tværs af kameraet, da Bubai og Chiranjit bliver en del af en nonprofit-organisation, der støtter trans- og homoseksuelles vilkår i Indien, og deres tætte venskab kompliceres af, at Charanjit forfremmes og Bubai får en kæreste. Og da Bubai samtidig regner med at blive berømt via instruktøren Sankhajit Biswas’ film, begynder konfrontationerne imellem dem alle tre at eskalere.

Andre visninger:

Fredag 09/11 19:15
Cinemateket

Se mere HER