Tid:
Sted:
Arrangør: N/A
Cykelkaravane for Kenyas arbejdsløse ungdom
Tid: Torsdag d. 5. maj kl. 14.30 – 19
Sted: Sankt Hans Torv (Nørrebro), Blågards Plads (Nørrebro), Vesterbros Torv, Rådhuspladsen, Nørrebrogade 32
Tid: Torsdag d. 5. maj kl. 14.30 – 19
Sted: Sankt Hans Torv (Nørrebro), Blågards Plads (Nørrebro), Vesterbros Torv, Rådhuspladsen, Nørrebrogade 32
Vi pimper vores cykler op og tramper i pedalerne for at vise verden, at den del af Danmarks ungdom, som i øjeblikket bidrager til samfundet på en anden måde end ved at arbejde eller uddanne sig på traditionel vis, på ingen måde skal betragtes som en ”ungdoms-bombe”!
Tværtimod er der nærmere tale om et ressourcestærkt og handlekraftigt ”ungdoms-boost”.
Vi vil vise, at vi gennem kreativitet, en helhjertet ansvarsfølelse for vores medmennesker, innovative løsninger og skæve vinkler på virkeligheden, kan gøre en kæmpe forskel både for os selv, men også for de unge arbejdsløse i Kenya, som ikke kan få mobiliseret deres ressourcer på grund af eksempelvis fattigdom og manglende muligheder for uddannelse.
Cykelkaravanen – som vil sprede vores budskab gennem musik, gøgl, fest og farver – er et led i optakten til den store Landsindsamling den 8. maj som Mellemfolkeligt Samvirke arrangerer i samarbejde med Den Økologiske Produktionsskoles globale frontløbere ”Ung Aktion”.
Alle indsamlede midler går til fire udviklingsprojekter for unge arbejdsløse i Kenya, som ”Ung Aktion” har besøgt som indledning til projektet.
Mødesteder og tidspunkter (5. maj):
14.30-15.30: Sankt Hans Torv
16.15-16.45: Blågårds Plads
17.15-17.45: Vesterbros Torv
18.15-19.00: Rådhuspladsen
Efterfølgende vil der være folkekøkken, støttefest og livemusik ved ”Øko Caféen 32” på Nørrebrogade 32.
Se Facebook-event for folkekøkken og støttefest her
Arrangør:
Den Økologiske Produktionsskole og Ung Aktion / Mellemfolkelig Samvirke