Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Dancing for UNICEF

TID: Søndag d. 13. november kl. 20

STED: Det Kongelige Teaters Gamle Scene, Kongens Nytorv, København K


TID: Søndag d. 13. november kl. 20

STED: Det Kongelige Teaters Gamle Scene, Kongens Nytorv, København K

Der venter publikum og UNICEF Danmarks protektor Grevinde Alexandra af Fredensborg, der er blandt dem, en unik aften, når ballettens verdensstjerner danser deres bedste partier til fordel for UNICEF’s arbejde for katastroferamte børn. Alle de medvirkende, både på og bag scenen, medvirker uden betaling i den gode sags tjeneste.

Balletmester Nikolaj Hübbe er aftenens konferencier, og han præsenterer publikum for et enestående program:

· Den danske solodanser, Johan Kobborg fra Royal Ballet i London, danser sammen med sin faste partner både på scenen og privat, rumænske Alina Cojocaru, den sidste store pas de deux fra Sir Kenneth MacMillans Mayerling. Det er seks år siden, at Johan Kobborg har danset på Gamle Scene, og Mayerling har aldrig været en del af Den Kongelige Ballets repertoire.

· Den georgiske primaballerina Nina Ananiashvili danser Mikhail Fokines Den Døende Svane med danske Andreas Brantelid på cello.

· Dansk Danseteater med UNICEF-ambassadør Caroline Henderson opfører numre fra Tim Rushtons Love Songs.

· Den Kongelige Ballet afslutter gallaforestillingen med Harald Landers mesterværk Etudes. Forestillingen akkompagneres af musikere fra Det Kongelige Kapel, som dirigeres af Graham Bond.

Billetterne til forestillingen kan købes på www.dancingforunicef.dk

Her er det bl.a. muligt for private og virksomheder at købe VIP-pakker med billetter til forestillingen inklusive middag arrangeret af Madeleines Madteater og mulighed for at møde aftenens kunstnere til afterparty på Det Kongelige Teater. Det er en enestående mulighed for at opleve balletten fra de bedste pladser i teatret og herefter komme helt tæt på aftenens stjerner.

UNICEF blev oprettet i 1946 som FNs børnefond. UNICEF arbejder i over 150 af verdens fattige lande for at sikre børn en sund og tryg opvækst, skolegang og beskyttelse mod vold, udnyttelse og aids.

I den industrialiserede del af verden har UNICEF 36 nationalkomiteer, heriblandt UNICEF Danmark, der oplyser om børns vilkår og rettigheder og samler penge ind til UNICEFs hjælpearbejde for verdens børn. UNICEFs arbejde er udelukkende finansieret af frivillige bidrag fra private bidragydere, regeringer, erhvervslivet og fonde.