Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Debat: Fremtidens Afrika – Hvordan sikres fremgangen bedst?

TID: Tirsdag d. 27. marts kl. 19 – 21

STED: Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5B, 1353 København K, Chr. Hansen Auditoriet.

International Debat præsenterer semestrets anden debat, der vil sætte fokus på problemstillingen: Hvordan skabes der mest optimalt en bæredygtig udvikling i Afrika?


TID: Tirsdag d. 27. marts kl. 19 – 21

STED: Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5B, 1353 København K, Chr. Hansen Auditoriet.

International Debat præsenterer semestrets anden debat, der vil sætte fokus på problemstillingen: Hvordan skabes der mest optimalt en bæredygtig udvikling i Afrika?

I Vesten bliver Afrika ofte fremstillet som det tabte kontinent, hvor der hverken eksisterer politisk eller økonomisk udvikling. Afrikanerne ses som passive, sultne og forarmede mennesker, der skal reddes af vestlig nødhjælp og udviklingsbistand.

Virkeligheden er selvfølgelige mere nuanceret end som så og indeholder mange forskellige perspektiver. International Debat ønsker at få disse perspektiver frem samt starte en debat om, hvad der er den bedste måde for internationale aktører til at sikre fremgang i samarbejde med de afrikanske lande og deres befolkninger.

Østafrika vil være den geografiske ramme for debatten, da Danmark både fra statsligt og privat hold er meget engageret i netop denne region. Det danske engagement vil fungere som et eksempel på, hvordan internationale aktører agerer i området.

En bred vifte af perspektiver på udviklingsarbejdet vil være repræsenterede, og sammen med publikum vil disse paneldeltagere stille skarpt på problemstillingen og deltage i debatten om, hvad der er vejen frem for internationale aktører i Østafrika:

Christian Friis Bach – Minister for Udviklingssamarbejde.
Andreas Nørlem – Stifter og administrerende direktør for Educat; en social virksomhed der bl.a. arbejder med at styrke entreprenørskab og privatsektorudvikling i Rwanda.
Trine Mach – Forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke/Action Aid Danmark.
Peter Kragelund – Lektor ved RUC og ekspert i Kinas engagement i regionen.
Ole Therkildsen – Seniorforsker ved DIIS og ekspert i bl.a. statsopbygning i Østafrika.

Ordstyrer for debatten er Jonas Parello-Plesner, som er Senior Policy Fellow ved European Council on Foreign Relations samt redaktør på magasinet Ræson.

International Debat er et netværk ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, der søger at fremme debat om international politik.

Du kan læse mere om arrangementet på: http://www.facebook.com/events/290579191014837/