Tid:
Sted:
Arrangør: N/A
Debat om biodiversitet: Karen Ellemann kommer til Krogerup Højskole
Tid: Onsdag d. 1. juni kl. 16 – 17.30
Sted: Krogerup Højskole, Krogerupvej 13, 3050 Humlebæk (Kystbanen kører til og fra Humlebæk station hvert 20. minut. Det tager 33 minutter fra Nørreport station. Bus 388 nord på fra stationen)
Arrangementet er gratis, og alle er vekomne.
Tid: Onsdag d. 1. juni kl. 16 – 17.30
Sted: Krogerup Højskole, Krogerupvej 13, 3050 Humlebæk (Kystbanen kører til og fra Humlebæk station hvert 20. minut. Det tager 33 minutter fra Nørreport station. Bus 388 nord på fra stationen)
Arrangementet er gratis, og alle er vekomne.
Miljøministeren vil gøre biodiversitet til en folkesag. Derfor vil hun samle unge som gamle på Krogerup Højskole i Nordsjælland.
”Hver dag forsvinder et antal plante- og dyrearter fra jordens overflade. Vi ved ikke hvor mange, men eksperterne skønner, at arterne udryddes mellem 100 og 1000 gange hurtigere end naturligt. Vi ved heller ikke altid, hvad det er for nogle arter, der uddør. Det lille insekt, der lige nu uddør et sted i junglen, indeholder måske kuren mod kræft. Vi ved det ikke.”
Sådan lyder det blandt andet fra miljøministeren i det roadshow, som Karen Ellemann turnerer rundt med på uddannelsesinstitutioner landet over. Hun vil nemlig sætte biodiversitet på dagsordenen.
“Vi er rigtig glade for, at Karen Ellemann vil bruge Krogerups fantastiske rammer midt mellem skov og strand til at gøre en indsats for biodiversitet”, siger højskolens forstander Rikke Forchhammer, der glæder sig til arrangementet. Ministeren vil besøge så mange uddannelsesinstitutioner som muligt.
“Vi skal blive mere bevidste om vores natur – og vi skal engagere os i, hvordan vi skaber mere af den. For hvis naturen ikke bliver rigere, bliver danskerne fattigere. Derfor vil jeg gerne gøre biodiversitet til en folkesag, for det er først, når alle forstår dyr og planters værdi, at vi bliver bedre til at passe på dem. Med det her roadshow håber jeg, at de unge vil engagere sig i debatten, siger miljøminister Karen Ellemann.
Bliv klogere på biodiversitet på www.biodiversitet.dk og deltag i debatten på www.kærenatur.dk.
Yderligere oplysninger:
Signe Vestergaard, Pressemedarbejder, Miljøministeriet
tlf. 72 54 60 41/22 50 90 29
Ulrich Quistgaard, Kommunikationsmedarbejder, Krogerup Højskole
tlf. 61 33 09 18