Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Debatmøde: Den nye danske udviklingsstrategi

TID: Tirsdag d. 26. juni kl. 17 – 20

STED: Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København K

Strategien dækker fire prioritetsområder:
– menneskerettigheder og demokrati,
– grøn vækst,
– sociale fremskridt og
– stabilitet og beskyttelse.

Strategien bygger på ’rettigheder’, hvor den hidtidige bygger på ’frihed’.


TID: Tirsdag d. 26. juni kl. 17 – 20

STED: Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København K

Strategien dækker fire prioritetsområder:
– menneskerettigheder og demokrati,
– grøn vækst,
– sociale fremskridt og
– stabilitet og beskyttelse.

Strategien bygger på ’rettigheder’, hvor den hidtidige bygger på ’frihed’.

Udover nye prioriteter og et nyt værdigrundlag byder den nye strategi på ændringer i forhold til, hvordan bistanden skal leveres. F.eks. vil der blive øget brug af budgetstøtte og støtte gennem multilaterale organisationer.

Der er dog flere åbne spørgsmål m.h.t. hvordan den rettighedsbaserede tilgang skal operationaliseres indenfor de fire prioritetsområder og hvordan dette forbindes til de danske kompetencer i udviklingsarbejde.

Arrangementet giver mulighed for en åben og konstruktiv debat med fokus på dette.

PROGRAM

17.00 – 17.15: Åbning af mødet

17.15 – 17.30: Danidas chef, ambassadør Ib Petersen: Hvad er de væsentligste nyskabelser i strategien? Hvor vil den nye strategi tage os i løbet af de næste fem år? Hvor og hvordan vil den have sat sine spor i verden? Hvad vil værktøjskassen af udviklingsinstrumenter indeholde?

17.30 – 17.45: Lars Engberg-Pedersen (Seniorforsker – DIIS): Hvordan kan strategien udnytte Danmarks komparative fordele i udviklingssamarbejdet? Hvordan adskiller den nye strategi sig fra andre donorlandes strategier? Hvordan kan strategien tilpasse dansk udviklingspolitik til en verdensorden i forandring?

17.45 – 18.15: Diskussion

18.15 – 18.45: Pause med let servering og netværking

18.45 – 19.00: Jørgen Estrup (Landsformand FN Forbundet): Hvad er de store tendenser indenfor FN-systemets rollefordeling, “governance”, ledelse og finansiering? Hvori består utilfredsheden og hvor kommer presset fra? Hvor står strategiens værdier og kompetencer og hvad er mulighederne for, at de kan slå igennem i FNs arbejde med og i medlemslandene?

19.00 – 19.15: Vagn Berthelsen (Generalsekretær IBIS og Formand for NGO Forum): Hvordan kan de værdier og særlige kompetencer, der er indlejret i strategien overføres og bruges til at skabe et bedre samfund i de lande, som modtager dansk udviklingsstøtte? Hvilke særlige og nye dilemmaer rejser strategien for Danida i forbindelse med gennemførelsen og hvordan vil disse eventuelt kunne håndteres?

19.15 – 19.45: Diskussion

19.45 – 19.55: Ib Petersen (Danida): afsluttende bemærkninger og tag-med-hjem meddelelser.

20.00: Mødet slutter

Der serveres sandwich, øl og vand i pausen.

Pris: Gratis for medlemmer af Ulandsfagligt Selskab. Studerende 50 kr. Øvrige 250 kr.

Tilmeld dig på IDAs hjemmeside www.ida.dk/arrangementer på arr. nr.: 994383 eller tlf. 33 18 48 18. Du kan også sende en mail til: [email protected], hvor du opgiver: arr. nr., navn, adresse, tlf. nr., e-mail, helst fødselsdato og oplysning om du er ingeniør eller ej.

Bemærk:
Ulandsfagligt Selskabs bestyrelse har besluttet, at deltagelse i møder og arrangementer vil være gratis for medlemmer af Selskabet som en forsøgsordning i 2012.

Personligt medlemskab koster kr. 400 om året, et firma/NGO medlemskab koster kr. 800 om året. Hvis du er medlem af IDA er et medlemskab gratis.

Så bliv medlem nu på: www.ida.dk/uland, og spar penge.