Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Debatmøde: Hvordan skabes der fred i Vestsahara?

Tid: Tirsdag d. 22. februar kl. 17.30 – 19.30

Sted: FN-forbundet, Store Kongensgade 36, 4 th. København K.

Mødet er gratis og alle er velkomne.

Medier og politikere har det med at sætte fokus på de konflikter, der er de mest voldelige, og hvor der sker terrorhandlinger. Vestsahara-konflikten er ikke en af disse.


Tid: Tirsdag d. 22. februar kl. 17.30 – 19.30

Sted: FN-forbundet, Store Kongensgade 36, 4 th. København K.

Mødet er gratis og alle er velkomne.

Medier og politikere har det med at sætte fokus på de konflikter, der er de mest voldelige, og hvor der sker terrorhandlinger. Vestsahara-konflikten er ikke en af disse.

Men det er en konflikt, hvor mennesker alligevel lider, og hvor 160.000 flygtninge bor i flygtningelejre, der har eksisteret i over 35 år. Det er dog også en konflikt, hvor parterne forsøger at finde en fredelig løsning på konflikten.

I 1991 blev der indgået våbenhvile mellem Marokko og Vestsaharas selvstændighedsbevægelse, Polisario, og der blev oprettet en FN-mission, der arbejder for en folkeafstemning om Vestsaharas status. FN-forbundet mener, at konflikter, som forsøges løst fredeligt bør få et ekstra fokus.

FN-forbundet holder derfor et debatmøde under titlen “Hvordan skabes der fred i Vestsahara?”.

Ved mødet vil der være oplæg fra tidligere leder for FN’s mission i Vestsahara (MINURSO) generalmajor Kurt Mosgaard, Mohamed Beissat, Deputy Chairman of Foreign Affairs Committee of POLISARIO, samt en repræsentant fra Marokkos ambassade (endnu ikke bekræftet).

Mødesproget er engelsk. Tilmelding er nødvendig.

Tilmelding skal ske til Yvonne Petersen på [email protected]

– FN-forbundet håber, at mødet kan være med til at sætte fokus på en konflikt, hvor der er våbenhvile og en FN-mission, fordi det netop er en konflikt, hvor Danmark kan gøre en positiv forskel, siger Lave K. Broch, formand for FN-forbundets Freds- og Konfliktløsningsudvalg og medlem af FN-forbundets forretningsudvalg.

– Men desværre kan kortsigtede interesser være med til at ødelægge fredsprocessen. Det ser ud til, at EU forlænger en folkeretlig set ulovlig fiskeriaftale med Marokko på trods af dansk modstand. Aftalen giver EU ”ret” til at fiske i Vestsaharas farvand, men dermed vælger EU også side i en konflikt, hvor FN forsøger at finde en fredsløsning gennem en folkeafstemning, anfører han og fortsætter:

– Danmarks regering har i den konkrete sagt nej til en forlængelse på 1 år af fiskeriaftalen. Dette er meget positivt og vi opfordrer til, at Danmark holder fast i denne linje og tager yderligere initiativer for at skabe fred i Vestsahara. F.eks. bør FN-missionens mandat i Vestsahara udvides til også at dække rapportering af menneskerettighedssituationen i området.

Yderligere oplysninger hos:
Lave K. Broch, FN-forbundet
tlf. 28 92 21 27 eller e-mail: [email protected]
Torleif Jonasson, generalsekretær for FN-forbundet
tlf. 33 46 46 90 eller e-mail: [email protected]