Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Debatmøde: Robin Hood skat – En løsning på finanskrisen?

Tid: Torsdag d. 9. juni, kl. 19.00 – 21.30

Sted: Oplysningsforbundet DEO, Wegeners Gård, Vesterbrogade 60 A, Kbn

Den økonomiske krise har ramt de fattige i både den vestlige verden og u-landene hårdt. En af årsagerne til krisen er den heftigt voksende mængde af finansielle overførsler, der især udgøres af meget risikabel spekulativ finanshandel.


Tid: Torsdag d. 9. juni, kl. 19.00 – 21.30

Sted: Oplysningsforbundet DEO, Wegeners Gård, Vesterbrogade 60 A, Kbn

Den økonomiske krise har ramt de fattige i både den vestlige verden og u-landene hårdt. En af årsagerne til krisen er den heftigt voksende mængde af finansielle overførsler, der især udgøres af meget risikabel spekulativ finanshandel.

660 milliarder kroner handles der for hver dag – alene i Danmark.

Et stort flertal i EU-Parlamentet har foreslået at EU indfører en skat på 0,05 procent på alle finansielle transaktioner – også kaldet en Robin Hood skat. Det vil have regulerende effekt på finansmarkederne, fordi selv en meget lille skat vil begrænse de mest risikable handler.

Ifølge førende økonomer vil en sådan skat give op til flere tusind milliarder kroner i indtægt årligt. Robin Hood kampagnen mener, at de penge burde bruges til u-landsbistand, bekæmpelse af klimaforandringer, og til velfærd.

Men hvad siger de danske politikere? Kan en Robin Hood skat forebygge kommende kriser? Være med til at bekæmpe fattigdom og klimaforandringer i både ulandene og rige lande?

Sony Kapoor er international finansekspert og ansat ved den uafhængige tænketank Re-define. Han kender finansmarkedet indefra som tidligere ansat hos Lehman Brothers og kan som nu uafhængig ekspert vurdere perspektiverne i en Robin Hood Skat.

Han har desuden stor indsigt i, hvor forhandlingerne står i EU – og hvilke problemer og forhindringer de vil støde på.

PROGRAM:

Kl. 19.00:
Velkomst ved arrangørerne

Kl. 19.15:
Oplæg ved Sony Kapoor om Robin Hood skatten med fokus på processerne i EU og globalt – og spørgsmål og debat med salen.

Kl. 20.00:
Pause

Kl. 20.15:
Paneldebat med Nick Hækkerup (S), Jesper Petersen (SF) og repræsentanter for Venstre og Konservative.

Tilmelding er nødvendig på www.deo.dk

Arrangører:
Arrangeret i samarbejde mellem DEO og Robin Hood Skat kampagnen.

Pris:
Deltagelse: 50 kr. eller 20 kr. for studerende – inkl. juice og snacks. Gratis for medlemmer af DEO, IBIS, MS/ActionAid og Attac