Tid:
Sted:
Arrangør: N/A
Debatmøde: Skal USA og Rusland have lov at frede våbenhandlen?
TID: Tirsdag d. 21. august kl. 14.15 – 16.00.
STED: Vartov, Farvergade 27, København
USA og Rusland stritter imod øget kontrol med våbenhandlen. De skød i sidste øjeblik FN’s våbentraktat til hjørne – hvordan kommer vi videre? Kom til offentligt møde om våbenhandel med Udenrigsminister Villy Søvndal.
TID: Tirsdag d. 21. august kl. 14.15 – 16.00.
STED: Vartov, Farvergade 27, København
USA og Rusland stritter imod øget kontrol med våbenhandlen. De skød i sidste øjeblik FN’s våbentraktat til hjørne – hvordan kommer vi videre? Kom til offentligt møde om våbenhandel med Udenrigsminister Villy Søvndal.
Debatpanelet vil diskutere, hvordan vi kommer videre i FN, i Danmark og som private aktører for at sætte en stopper for våbenhandel, der fører til grove krænkelser af menneskerettighederne.
I hele juli måned forhandlede staterne i FN i New York om en internationalt bindende våbenhandelstraktat. Der er store interesser på spil. Det estimeres, at handelen med våben er en forretning i multimilliardklassen, og våbenhandelen vedrører geopolitiske alliancer og interesser i alle verdensdele. En fornuftig traktat var lige ved at komme i hus, men en række ’spoiler-states’ fik trukket forhandlingerne i langdrag, så der ikke var tid nok til at opnå enighed.
Manglen på kontrol med den internationale våbenhandel koster menneskeliv hver dag og sender tusindvis på flugt. De borgerkrigslignende tilstande i Syrien, den langvarige konflikt i DR Congo, overgrebene i Darfur og urolighederne i Sydsudan er rystende eksempler på konsekvenserne af de mange våben, som cirkulerer ukontrolleret i verden.
Salget af våben er steget med 24 procent fra 2006-2010. Våben, som i udgangspunktet ofte handles lovligt, sælges i mange tilfælde videre og ender i hænderne på militser eller regeringer, der er kendt for systematisk at krænke deres egne befolkningers rettigheder.
Derfor er der behov for at stramme reglerne. Danmark er ikke en stor våbenproducent, men til gengæld ligger vi, i kraft af vores store shippingsektor, på en sjetteplads blandt lande, der transporter våben til konfliktområder.
Panelet:
· Villy Søvndal følger op på forhandlingerne og kommer med sit syn på, hvordan vi kommer videre.
· Ole Wæver stiller skarpt på baggrunden for den internationale våbenhandel, de politiske udfordringer og muligheder.
· Jan Fritz Hansen præsenterer shippingbranchens udfordringer i forhold til at sikre kontrol med våbenhandelen.
· Trine Christensen fokuserer på de krav til overholdelse af menneskerettigheder, som våbenhandel skal leve op til.
Arrangementet er åbent for offentligheden. Tilmelding til Medine Duvarci: [email protected]