Tid:
Sted:
Arrangør: N/A
Dokumentarfilm: It’s a Girl
TID: Onsdag d. 10. oktober kl. 18.30 – 21.00
STED: Christian Hansen Auditoriet, Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5 kommunehospitalet, 1353 København K
Arrangementet sker som opvarmning til FN’s International Day of the Girl Child d. 11. oktober, hvor fokusset rettes mod kvinder og piger verden over.
TID: Onsdag d. 10. oktober kl. 18.30 – 21.00
STED: Christian Hansen Auditoriet, Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5 kommunehospitalet, 1353 København K
Arrangementet sker som opvarmning til FN’s International Day of the Girl Child d. 11. oktober, hvor fokusset rettes mod kvinder og piger verden over.
It’s a Girl viser, at der stadig er lang vej igen for to af verdens fremstormende nationer, Indien og Kina, når det kommer til børns og mødres sundhed og lighed mellem kønnene, selvom disse indsatsområder indgår i tre ud af FNs otte 2015-mål.
I Indien, Kina og mange andre dele af verden bliver piger i dag dræbt, aborteret og efterladt af den simple grund, at de er piger. FN vurderer, at op imod 200 millioner piger og kvinder er forsvundet på grund af kønsbestemte drab, og at der således er tale om et omfattende ”gendercide” (kønsdrab).
Piger, som overlever den spæde barndom, er ofte udsat for forsømmelse, og mange vokser op til ekstrem vold og endda død ved deres egen mands eller andre familiemedlemmers hånd.
Dokumentarfilmen It’s a Girl, som er filmet i Indien og Kina, belyser dette emne. Den spørger hvorfor diskriminationen finder sted, og hvorfor der gøres så lidt for at redde piger og kvinder i disse lande.
Filmen fortæller historien om forladte døtre og piger, der har været udsat for trafficking, om kvinder, som lider under medgifts-relateret vold, om tapre mødre, der kæmper for at redde deres døtres liv, og om andre mødre, der vil dræbe for at få en søn. Globale eksperter og græsrodsaktivister sætter historierne ind i en kontekst og er fortalere for andre veje imod forandring, samtidig med at de kollektivt beklager manglen på en virkelig effektiv handling imod den uret, der begås imod mange kvinder i Indien og Kina.
Med dette arrangement lægges op til debat om emnet med spørgsmål som: Hvilken betydning har det, at to af verdens stormagter konsekvent diskriminerer det ene køn i dette holocaust, som går mere eller mindre ubemærket hen?
Efter filmen vil de tre eksperter Post Doc. Ayo Wahlberg fra Institut for Antropologi ved Københavns Universitet, Bente Rich fra FN-Forbundets menneskerettighedsudvalg og Professor Neelambar Hatti fra Department of Economic History ved Lunds Universitet diskutere filmen og svare på spørgsmål fra publikum.
Arrangementet vil foregå på engelsk og er gratis og åbent for alle. Der er plads til flere hundrede i salen, men ankom i god tid, hvis du vil være sikker på at få en plads. Der er gratis drikkevarer i pausen.