Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Fernisering for ny fotoudstilling om SOS-børn

Fotoudstillingen kan ses i DGI-Byens Foyer, Tietgensgade 65, 1704 København V,

FERNISERING:

Tid: Fredag den 23. juli, kl. 14 – 16

Sted: Samme som ovenfor


Fotoudstillingen kan ses i DGI-Byens Foyer, Tietgensgade 65, 1704 København V,

FERNISERING:

Tid: Fredag den 23. juli, kl. 14 – 16

Sted: Samme som ovenfor

Fotografen Julie Helquist fik første gang øje på SOS Børnebyerne, da hun var på en opgave i det tsunami-raserede Banda Aceh i Indonesien, hvor bølgen ramte land først og tog mere end 100.000 menneskeliv. Her besøgte Julie Helquist en SOS-børneby, hvor der bl.a. bor børn, som har mistet deres forældre under tsunamien.

Helquist har inden for det sidste år fotograferet SOS-børn i Chengdu i Kina, Xela i Guatemala og La Ceiba i Honduras. Det er de børn, der er med på udstillingen i DGI-byen.

– Som reklamefotograf er det et pift at opleve noget helt andet og meget spændende. Det er enormt givende at besøge SOS Børnebyerne rundt om i verden, anfører hun.

– En ting, der slår mig ved besøgene, er, hvor godt konceptet fungerer i vidt forskellige kulturer. Alle børn uanset land, sprog eller baggrund har brug for et trygt hjem at vokse op i, hvor de er omgivet af andre børn og voksne, som elsker dem og passer på dem, siger Julie Helquist

Hun er især berørt af børnenes hjerteskærende historier om, hvorfor de bor i SOS-børnebyen:

– Uanset om børnene er i børnebyen på grund af naturkatastrofer, fattigdom, kriminalitet, sygdom eller død i familien, har de alle en fortid at slås med. Alligevel formår de at åbne sig og være en del af SOS-familien, som består af børn, der deler lignende skæbner.

Fotografen ønsker dog ikke at fremkalde medlidenhed med udstillingen. Tværtimod.

– Jeg vil vise, hvordan børn, der har grufulde oplevelser alt for tidligt i deres liv, formår at overvinde fortiden og udstråle glæde og se optimistisk på fremtiden. Børnene udviser en viljestyrke, der bør give stof til eftertanke, siger Julie Helquist.