Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Fernisering og debat: Udvikling // Innovation // Iværksætteri

TID: Lørdag d. 14. januar kl. 13.00-16.30

STED: Café Retro, Knabrostræde 26, 1210 København K

Fernisering kl. 13-15.00 med bobler og tapas

Debat kl. 15-16.30

FERNISERING: Fotograf Kim Thue

TID: Lørdag d. 14. januar kl. 13.00-16.30

STED: Café Retro, Knabrostræde 26, 1210 København K

Fernisering kl. 13-15.00 med bobler og tapas

Debat kl. 15-16.30

FERNISERING: Fotograf Kim Thue
Kim Thues fantastiske fotografier viser unge og deres liv i Freetowns slumkvarterer. Billederne er mørke og dystre, men indimellem ser man også håb, idéer og liv. Kim Thue har igennem længere tid boet i slummen i Freetown, Sierra Leone, for at kunne komme tæt på folk. Hans billeder giver et helt unikt indblik i et hjørne af verden der normalt er langt fra nyhedernes og kunstens søgelys. Udstillingen er en forsmag på hans kommende bog Dead Traffic der udgives til foråret. Det vil være muligt at købe billederne og en del af pengene vil gå til et af Cafe Retros humanitære projekter i Freetown – Dreamtown Project.

Om sit projekt har Kim Thue tidligere udtalt til Atlas Magasin:

”Med projektet har jeg som sådan ingen skjult politisk agenda. Arbejdet er ganske enkelt en fotografisk akkumuleret sekvens af personlige urbane tragedier, skrøbelig integritet og indgående tilfældige møder. Jeg håber at de som ser billederne følelsesmæssigt kan tune ind på noget der rammer en nerve uden at billederne opfattes som noget der vil presse sig på”.

Læs mere om Kim Thue på: www.kimthue.com og på: www.facebook.com/​photographerkimthue

14 FILM viser Afrika indefra:
I otte uger har 14 kvindelige skræddere fra Sierra Leone lært at filme og fortælle. Det er der kommet 14 unikke og nærværende dokumentar-kortfilm ud af.

Projektet løb over to måneder, hvor kvinderne lærte at filme, interviewe og ikke mindst idéudvikle. Kvinderne fik til opgave at fortælle en historie, der havde stor betydning for dem, og det er der kommet nogle meget forskellige film ud af. Én fortæller om kærligheden til sit barn, en anden om betydningen af hendes job som skrædder og en tredje viser, hvad kulturel dans betyder for hende. www.thisismystory.dk

Se filmene i Stillerummet.

DEBAT: ”Udvikling // Innovation // Iværksætteri”
Du vil blive introduceret for en bred vifte af organisationer og mennesker, der har startet deres egne projekter eller har deres egne tilgange til at lave udviklingsarbejde på.

Under oplæggende vil organisationerne vise film og billeder fra deres projekter. De vil hver især holde korte oplæg på omkring 10 minutter, hvor de vil præsentere deres arbejde og fortælle om, hvordan de er kommet fra idé til projekt. Projekterne inkluderer sport, kunst, deltagende video, musik og andre alternative tilgange til udvikling. I kan læse mere om de forskellige projekter nedenunder.

Kom og bliv inspireret og mød en række engagerede ildsjæle. Arbejder du i forvejen med udvikling kan denne debat inspirere til at nytænke metoder og tilgange til udviklingsarbejde. Drømmer du om at opstarte et nyt innovativt udviklingsprojekt vil du få konkrete input til den skæve idé du har gået og tumlet med.

Programmet er arrangeret af Dreamtown Project, Kono Business & Development og Café Retro

Se mere på https://www.facebook.com/events/351158388244446/

—————–

OPLÆGSHOLDERE:

CROSS CULTURES PROJECT ASSOCIATION –
har siden 1999 arbejdet for at fremme forsoning og integration gennem fodbold i 19 konfliktramte lande herunder Balkan, Østeuropa, Kaukasus og Mellemøsten. Oplægget bliver holdt af foreningens stifter, Anders Levinsen, der er tidligere chef for FN’s Flygtningehøjkommissariat,​ UNHCR, i Bosnien og i ti år har været omtalt i medierne for de hundreder af fredsskabende fodboldskoler, han har startet. Han vil i sit oplæg sætte fokus på, at sport først bliver udviklingsskabende, når det kobles med innovative og pædagogiske værktøjer. Sport er altså ikke nødvendigvis innovativt i sig selv.

ONE GROOVE –
er en nystartet organisation, der bruger musik som redskab til forsoning i postkonfliktlande ved at engagere, integrere og skabe tolerance mellem unge. De vil fortælle om hvordan dette konkret udmøntes igennem arbejde med musikskoler, uddannelse af lydteknikere og musikudveksling på tværs af kontinenter.

MELLEMØST EKSPEDITIONEN –
er en konvoj af busser der rejser rundt i mellemøsten med 100 kreative unge fra Syrien, Jordan, Libanon og Danmark. Projektet har til formål at diskutere og afprøve socialt engagement og involvering på en ny og kreativ måde. De vil fortælle om hvordan de igennem debatmøder, workshops, teater m.m. forsøger at bidrage til en ændring af de unges selvopfattelse af egne evner, skabe social forandring og øge de unges sociale engagement.

PARTICIPATORY VIDEO –
er et værktøj der i voksende grad bliver brugt i udviklingsprojekter til at skabe empowerment og advocacy. Thue Lindqvist og Morten Clausen har igennem de sidste år arbejdet indgående med Participatory Video konceptet i flere forskellige kontekster. På debatmødet vil de vise klip og fortælle om en række participatory video workshops de i November 2011 holdt sammen med en gruppe Dreamtown Projekt.

JENS LARSEN, Cand.mag. i LITTERATUR OG FILM, FORFATTER OG IDÈCOACH –
vil holde et oplæg om hvordan man kommer fra en idé til en god forretning. Oplægget tager udgangspunkt i Steve Jobs erfaringer med innovation, samt erfaringer fra opstartsvirksomheder i Silicon Valley der viser at det ofte er de dårlige og hurtige idéer, der bliver til god forretning og ikke de gennemtænkte og gennemarbejdede koncepter.

PROJEKTRÅDGIVNINGEN –
er en sammenslutning af over 250 danske foreninger, som alle arbejder med udvikling i udlandene. Projektrådgivningen vil fortælle hvordan man kan komme fra innovativ idé til udviklingsprojekt og hvilke krav der skal være opfyldt for at man kan få støtte fra f.eks. Danida.