Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

To film belyser Tagores univers – Indiens nationalskjald

TID: Torsdag d. 9. februar, kl. 20

STED: Osramhuset, Valhalsgade 4, Nørrebro, Kbn

Osramhuset ligger over for Animationshuset i den lille sidegade før Haraldsgade, når man kommer inde fra byen. Busserne 6A, 4A og 66 kører næsten til døren.

Gratis adgang og alle er velkomne


TID: Torsdag d. 9. februar, kl. 20

STED: Osramhuset, Valhalsgade 4, Nørrebro, Kbn

Osramhuset ligger over for Animationshuset i den lille sidegade før Haraldsgade, når man kommer inde fra byen. Busserne 6A, 4A og 66 kører næsten til døren.

Gratis adgang og alle er velkomne

Filmvisningen indledes af formand for Indisk Musikforening, Annemette Karpen, og programmet vil tage et par timer.

Tagore – kæmpelandets nationalskjald – fejres over alt i verden på grund af sin 150 års fødselsdag – i 2011 i Indien og her i 2012 i resten af verden.

Tagore var et renæssancetalent, som mestrede stort set alle kunstarter, mest kendt er hans mange noveller og dramatiske værker.

Den indiske instruktør, Satyajit Ray, (1921-1992) tog en del af sin første uddannelse på Tagores Verdensuniversitet, før han kastede sig ud i film-virksomhed. Ray lod sig inspirere af Tagore ved hans fine karakterstudier af landsbyens brogede befolkning og begge havde dyb forståelse for kvindesindet og dets mange facetter.

Ved Tagores 100 års jubilæum skabte Ray “Teen Kanya” baseret på tre af Tagores lange noveller.

Vi viser denne aften to af disse film.

Nemlig “Dak Ghar”, der handler om Nanda, en ung mand, som forlader Calcutta for at arbejde som postmester i en afsides landsby. Nanda får en pige i 12-års alderen, Ratan, til at hjælpe sig med husholdningen. Da hun gerne vil lære at læse og skrive, underviser Nanda hende beredvilligt og et nært venskab opstår mellem de to.

Aftenens anden film handler om Amulya, der lige har afsluttet sin eksamen og vender hjem til moderen, som er enke. Hun vil gerne have ham gift hurtigt, men han vil selv vælge sin brud. Valget falder på en “drengepige”, som absolut ikke har tænkt sig at opgive sin frihed.

Yderligere oplysninger hos:
Indisk Musikforening, tlf. 26 49 14 40
Annemette Karpen, tlf. 32 97 14 40

Dansk begejstring – dengang i 1921

Tagore gæstede Danmark første gang for 90 siden og fik en stormende velkomst.

Fra “Københavnerliv 1912-1937”:

22. maj 1921
Nobelpristageren, den berømte indiske Digter og Filosof, Rabindranath Tagore, kom i Gaar til København, hvor en uoverskuelig Menneskemængde gav ham en begejstret Velkomst paa Hovedbanegaarden.

Det var med Nød og næppe at hans Forlægger Povl Branner og Forlagets litterære Konsulent, Forfatteren Kai Friis Møller, fik den berømte Gæst lodset gennem Menneskehavet.

24. maj 1921
Tagore vækker Opsigt overalt, hvor hans hvide Profetskikkelse viser sig. Tagore har besøgt Høffding paa Carlsberg og talt i Studenterforeningen, hvor Studenterne bragte ham Fakkeltog, og i Gaar holdt han forelæsning på Universitetet.

Der var sort af Mennesker på Frue Plads, da Tagore kom ud fra Universitetet, og her holdt han en Tale til Folkemængden, idet han rettede en Tak til Køben-havnerne for den Hjertelighed, hvormed de havde budt ham Velkommen.