Tid:
Sted:
Arrangør: N/A
Film og foredrag om unge i væbnede konflikter
TID: Torsdag d. 19. april, kl. 19
STED: Café Zusammen, H. C. Ørstedsvej 47, 1879 Frederiksberg
Når der sættes fokus på krig og konflikt rundt omkring i verden, er det sjældent unge og unges vilkår der bliver talt om.
TID: Torsdag d. 19. april, kl. 19
STED: Café Zusammen, H. C. Ørstedsvej 47, 1879 Frederiksberg
Når der sættes fokus på krig og konflikt rundt omkring i verden, er det sjældent unge og unges vilkår der bliver talt om.
Unge udgør ofte en stor del af befolkningen i konfliktsituationer og de rummer et enormt potentiale for udvikling og fremgang. Det er de unge, der skal overtage og føre landene fremad og de har en afgørende drivkraft til at ændre eksisterende forhold.
Men et kendetegn ved unge i områder ramt af vedvarende ustabilitet og konflikt er dog desværre også, at de er enormt udsatte. Dels som ofre i konflikterne mellem stridende parter, dels som aktive kombattanter i konflikterne.
Derfor inviterer Ungdommens Røde Kors til 2 inspirerende og horisontudvidende film og foredragsaftener (den anden finder sted 3. maj)
Første del (19.april)
Den første aften sætter vi fokus på unges rolle i væbnede konflikter og derfor har vi inviteret antropolog Henrik Vigh fra Københavns Universitet til at fortælle om, hvordan unge påvirkes af krig.
Henrik Vigh har siden årtusindskiftet fulgt en milits af unge mænd fra Bissau i Guinea Bissau i Vestafrika for at forske i mobiliseringsprocesser og voldsudøvelse i borgerkrigsområder. Formålet med forskningen er at forbedre vores forståelse af, hvordan unge navigerer i og påvirkes af situationer præget af langvarig konflikt og krise.
Efterfølgende viser vi filmen “Uskyldige Stemmer” om drengen Chava, der vokser op under borgerkrigen i El Salvador i 1980. Filmen tegner et billede af en dreng, der trods ansvar for sin familie og med krig overalt omkring ham, forsøger at leve et normalt liv i det mellemamerikanske land.
Filmen er baseret på sande historier om filmens forfatters traumatiske barndom under borgerkrigen i El Salvador i 1980’erne.
Yderligere oplysninger hos:
Ilija Gudnitz Weber på tlf. 26 80 23 84