Tid:
Sted:
Arrangør: N/A
Filmvisning: Slaget om Algier
TID: Fredag d. 27. juli fra kl. 19
STED: Enhedslistens Frederiksberg-afdelings lokaler, Hostrupsvej 8, kld., Frederiksberg, Kbn
Vi starter med et lille oplæg om filmens baggrund, nemlig den algeriske frihedskrig, som var en af de blodigste på det afrikanske kontinent.
TID: Fredag d. 27. juli fra kl. 19
STED: Enhedslistens Frederiksberg-afdelings lokaler, Hostrupsvej 8, kld., Frederiksberg, Kbn
Vi starter med et lille oplæg om filmens baggrund, nemlig den algeriske frihedskrig, som var en af de blodigste på det afrikanske kontinent.
Få fiktionsfilm ligner dokumentarfilm så meget som ‘Slaget om Algier’. De sort-hvide billeder, det håndholdte kamera, location-optagelserne og anvendelsen af ikke-professionelle skuespillere understøtter filmens stærke dokumentariske udtryk.
Det er historien om den algeriske frihedskrig i 1950`erne fortalt som et studie i guerillaens forsøg på at organisere en modstandsbevægelse og kolonimagtens forsøg på at udrydde selv samme gruppering.
Ole Christian Madsen siger om filmen: ‘En historie om flere forskellige mennesker under den lammende frihedskrig i Algeriet. Fra obersten, der vælger at torturere, til gadedrengen, der bliver frihedshelt. Suverænt fastholdt stemning af omvæltning’.
Filmen blev forbudt i Frankrig og censureret i bl.a. England og USA. Den er fra 1966, varer 120 minutter, har engelske undertekster og er tilladt for alle over 15 år. Instruktør er Gillo Pontecorvo.
Der vil inden filmen blive budt på vin, øl og ost.
Det er gratis at deltage i filmarrangementet, men man skal være velkommen til at give et bidrag til dækning af lokalerne.
Der er tillige mulighed for at købe bogen “Kampen om Algeriet” (pris 150 kr.).
Alle er velkomne, men da pladsen er begrænset, må man gerne tilmelde sig ved at skrive en mail til [email protected] eller ringe tlf. 38 74 26 16