Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Foredrag: Børn uden voksenforsørgelse er et problem – også i Kina

TID: Torsdag d. 13. september fra kl. 19.30

STED: Forsamlingshuset, Kulturstaldene, Onkel Dannys Plads, 1700 København V.


TID: Torsdag d. 13. september fra kl. 19.30

STED: Forsamlingshuset, Kulturstaldene, Onkel Dannys Plads, 1700 København V.

Sasja Christensen og Nina Ingvartsen er begge frivillige for organisationen morning tears Denmark, en underafdeling af den internationale velgørenhedsorganisation morning tears, der hjælper børn, hvis forældre er idømt lange fængselsstraffe eller har modtaget en dødsdom.

Foredraget vil give et indblik i de generelle forhold for de kinesiske børn, som er uden voksenforsørgelse, men som ikke regnes for forældreløse i Kina. På den måde er de overladt til tilfældigheder og kan synke ned i det kinesiske systems sorte huller.

Organisationer som morning tears kan og vil gøre en forskel for børn, der står alene efter at have mistet en eller begge forældre til det kinesiske fængselsvæsen. Organisationen morning tears er stiftet af belgieren Koen Sevenants og denne aften vil organisationen, dens arbejde og den inspirerende historie om belgieren, som har dedikeret sit liv til at hjælpe disse børn, blive introduceret.

Kom og få et indblik i hvordan tusinder af børns liv i Kina kan være præget af tragedie, men også i hvordan der bliver gjort en indsats for at hjælpe disse børns forhold.

Læs mere om morning tears på www.morningtears.org eller besøg den danske Facebook-side: ”Børn skal ikke straffes for deres forældres forbrydelser”.

Entré: Medlemmer af Dansk-Kinesisk Forening: 20 kr. Øvrige: 40 kr.

Yderligere oplysninger hos:
Vibe Aarøe Drostgaard, e-mail: [email protected]