Tid: 10/04/2019 19:15 til 10/04/2019 21:00
Sted: Toldkammeret, Havnepladsen 1, 3000 Helsingør
Arrangør: N/A
Foredrag: Destination Colombia (Helsingør)
Følg med i fortællingen fra Guajira-provinsens ørkenagtige område i det nordøstlige Colombia hvor wayuu-indianerne bor, og hvor tusinder af flygtninge og migranter er strømmet ind fra Venezuela.
Til millionhovedstaden Bogotá, hvor en sandhedskommission indvies, der skal hjælpe Colombia til at skabe en ny fortælling efter årtiers væbnede konflikt. Og videre til den sydlige Caquetá-provins´ højland, hvor guerrilla-bevægelsen og militæret tidligere kæmpede om magten, og hvor Danish Demining Group arbejder med at afsikre områder for krigens efterladenskaber.
Journalist Linda Nordahl Jakobsen og fotograf Mike Kollöffel fortæller denne aften fra deres besøg i det farverige og kontrastfyldte Colombia, hvor håbet om fred efter 52 års væbnet konflikt er lyslevende.