Tid:
Sted:
Arrangør: N/A
Foredrag: Magtskifte i Kina
TID: Onsdag d. 14. november kl. 19.30
STED: Forsamlingshuset, Kulturstaldene, Onkel Dannys Plads, Vesterbro, Kbn
Et planlagt magtskifte med en fastlagt tidsplan er undervejs i Kinas topledelse. Som optakt foregår der i kulisserne en giftig magtkamp, som ikke går stille af sig.
TID: Onsdag d. 14. november kl. 19.30
STED: Forsamlingshuset, Kulturstaldene, Onkel Dannys Plads, Vesterbro, Kbn
Et planlagt magtskifte med en fastlagt tidsplan er undervejs i Kinas topledelse. Som optakt foregår der i kulisserne en giftig magtkamp, som ikke går stille af sig.
Verdenspressen, netborgerne og politiske eksperter arbejder på højtryk for at analysere på og forklare, hvad den kinesiske topledelse har gang i, og hvad der er fakta og fiktion.
Det er ikke til at vide, om resultatet af magtkampen er kendt, når foredraget holdes, men det gør den ikke mindre spændende.
Når den nye ledelse er udpeget, får den i princippet carte blanche til at sætte sine egne fingeraftryk på Kinas udvikling de næste 10 år. Samtidig skal ledelsen definere Kinas rolle som ny stormagt på den globale politisk scene.
Jørgen Delman er professor i moderne kinesisk samfund og politik og har fulgt magtkampen tæt.
Han vil fortælle om, hvorfor den forløber som den gør, hvem spillerne er, hvad de har på hinanden, hvordan de bruger det og hvorfor. Han vil også diskutere ledelsens politiske program, og om det nye kinesiske regime vil være mere eller mindre stabilt end det nuværende.
Entré: Medlemmer af Dansk-Kinesisk Forening: 20 kr. Øvrige: 40 kr.
Yderligere oplysninger: Facebook
Vibe Aarøe Drostgaard – E-mail: [email protected]