Tid:
Sted:
Arrangør: N/A
Fyraftensmøde: Fra krig til skole? Uddannelse i post-konflikt Angola
TID: Torsdag d. 22. september, kl. 17-19
STED: IBIS, Nørrebrogade 68B, 3.sal, 2200 København N.
TID: Torsdag d. 22. september, kl. 17-19
STED: IBIS, Nørrebrogade 68B, 3.sal, 2200 København N.
IBIS har i 8 år givet børn og unge i post-konflikt Angola en mulighed for uddannelse. Hør hvordan, når 3 engagerede projektledere fra IBIS’ Angola program besøger Danmark og fortæller om metoder, der bygger bro mellem krig og genopbygning via uddannelse: Alfabetiseringsmetoden REFLECT, som tager udgangspunkt i deltagernes egen virkelighed og læringsprogrammet ALP, der på 3 år giver unge en grundskoleuddannelse.
IBIS lukker i år sine programmer i Angola, og ønsker i den anledning at dele de erfaringer, man har gjort sig. Du kan høre mere om:
– Metoden REFLECT, som er et alfabetiseringskursus, der samtidig gør deltagerne i stand til at organisere sig ved at undervisningen tager udgangspunkt i deltagernes daglige liv, og behov.
– Det accelererede læringsprogram, ALP, som er et projekt for unge, der er bagud i uddannelsessystemet pga. de mange års væbnede konflikt. Programmet benytter nye pædagogiske metoder for at komme igennem de 6 obligatoriske grundskoleår på kun 3 år. Gruppearbejde og teater i undervisningen er helt nyt i de angolanske klasseværelser.
– Strategier fra konflikt til genopbygning og langsigtet udvikling: Tæt samarbejde med undervisningsministeriet, styrkelse af civilsamfundsorganisationer og forældrebestyrelser, samt fortalervirksomhed for uddannelse skal sikre, at de opnåede resultater ikke bliver tabt på gulvet, efter at IBIS siger farvel.
Program:
17:00-17:45: IBIS erfaringer i Angola, ved programkoordinator Irene Fredriksson. Fra konflikt til langsigtet udvikling.
17.45-18.00: Pause med kaffe/the og snacks.
18:00-19:00: Her kan du vælge at høre mere om et af de to programmer:
a) ALP ved uddannelsesrådgiver Joao Roque.
b) REFLECT ved Irene Fredriksson og uddannelsesrådgiver Eliseu Sanumbi.
Alle er velkomne, oplæggene vil være på engelsk eller dansk og deltagelse er gratis.