Tid:
Sted:
Arrangør: N/A
Global lancering: Human Development Report: Bæredygtighed og Social Retfærdighed: En Bedre Fremtid for Alle
TID: Onsdag d. 2. november kl. 11:30-13:00. Efterfølgende pressekonference fra kl. 13:00
STED: Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, Christianshavn, 1448 Kbn K
TID: Onsdag d. 2. november kl. 11:30-13:00. Efterfølgende pressekonference fra kl. 13:00
STED: Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, Christianshavn, 1448 Kbn K
Human Development Report 2011 sætter fokus på sammenhængen mellem bæredygtighed og social retfærdighed og argumenterer for, at de to er uløseligt forbundet. Miljøforringelser forstærker sociale uligheder ved at ramme de mennesker hårdest, der i forvejen er dårligst stillede, og samtidig forværrer uligheder i menneskelig udvikling miljøødelæggelser.
De store fremskridt i menneskelig udvikling over de sidste årtier kan ikke fortsætte, hvis vi ikke effektivt søger at bremse klimaforandringer, forhindre yderligere miljøforringelser og samtidig reducere dybe uligheder både indenfor og imellem stater.
Rapporten fremhæver behovet for nye tilgange til udviklingsfinansiering og bæredygtig udvikling og kommer med konkrete forslag til hvordan. Der lægges således op til et vigtig bidrag til FN’s konference om bæredygtig udvikling, der finder sted i Rio de Janeiro i juni 2012.
Som altid indeholder rapporten et opdateret Human Development Index, som måler menneskelig udvikling i alle verdens lande.
I 1990 lancerede FN’s Udvikingsprogram – UNDP, sin første Human Development Report (HDR), som introducerede begrebet menneskelig udvikling, og udfordrede den traditionelle måling af udvikling ved at inddrage ikke-økonomiske parametre, som uddannelse og sundhed.
Rapporten er siden udkommet årligt med udgangspunkt i et nyt udviklingstema hvert år samt med friske data og en fortsat udbygning af relevante indikatorer for menneskelig udvikling. HDR er som følge af sin faglige dybde blevet et vægtigt bidrag til den globale udviklingsdebat og i flere tilfælde dagsordenssættende.
Arrangementet foregår på engelsk og bliver webcasted live over hele verden.
Yderligere oplysninger hos:
Mette Fjalland, tlf. 51 83 62 28 og e-mail: [email protected]