Tid: 24/08/2023 18:30 til 31/08/2023 19:30
Sted: Online på Zoom
Arrangør: KULU - Kvindernes U-landsudvalg, Babaylan Danmark og Integrationshuset Kringlebakken
Gratis webinarer for migrantkvinder og aktører
Vi er glade for at kunne præsentere en spændende mulighed. Som en del af Erasmus+ projektet “We Empower – Expanding tools in addressing barriers for migrant women to participate in democratic life,” inviterer vi til vores webinar-forløb målrettet migrantkvinder.
På webinarerne vil vi sætte fokus på empowerment, aktivt medborgerskab og hvordan vi sammen styrker mulighederne for migrantkvinders deltagelse i det danske samfund. Emnerne er:
“Tips til at styrke din økonomisk fremtid” – Torsdag den 17/08 kl 18.30 på Zoom
“Fra ankomst til deltagelse: Dine demokratiske rettigheder” – Torsdag den 24/08 kl 18.30 på Zoom
“Fra fortælling til forandring: Migrantkvinders stemmer” – Torsdag den 31/08 kl 18.30 på Zoom
Der vil være mulighed for at deltage aktivt i webinarerne ved at kommentere, stille spørgsmål og stemme via smartphone.
En mulighed er også at arrangere en fælles visning, hvor flere deltager. Dette vil give kvinder mulighed for at deltage som gruppe, diskutere sammen og få ny viden i et trygt og inkluderende miljø.
Bemærk: Alle webinarer er gratis og henvender sig til migrantkvinder, der har været i Danmark nogle år og kan noget dansk, eller kan få hjælp til at deltage. Aktører, der arbejder med migration, f.eks. som undervisere, er også meget velkomne. Vi vil gerne have jeres feedback om webinarernes anvendelighed ud fra et undervisningsperspektiv.
Tilmelding er nødvendig for at deltage: https://forms.gle/xRkSoePB7Bi8MNTz8
Del meget gerne invitationen og spred budskabet om webinarerne. På forhånd tak.
Venlig hilsen
Kvindernes U-landsudvalg i samarbejde med Babaylan og Integrationshuset Kringlebakken