Tid: 28/06/2023 16:00 til 28/06/2023 17:00
Sted: Institut for Menneskerettigheder, mødelokalet Foighel, Wilders Plads 8K, 1403 København K
Arrangør: Institut for Menneskerettigheder
Hverdagsrettigheder: 700 dage med Taleban
Bør Vesten samarbejde med et Taliban-regime, der ikke respekterer menneskerettighederne? Mød den dansk-afghanske journalist og forfatter Nagieb Khaja, Danmarks særlige repræsentant til Afghanistan, Lars Bo Møller og Institut for Menneskerettigheders internationale chef, Mette Thygesen.
Det meste af verden så forfærdet til, da Taleban erobrede magten i Kabul i sommeren 2021. Ydmygelsen af den vestlige koalition i Afghanistan faldt sammen med 20-året for den såkaldte krig mod terror, der blandt andet skulle fremme demokrati og menneskerettigheder.
I dag, godt 700 dage efter Talebans magtovertagelse, står Afghanistan i et vadested: Kvinders ret til uddannelse og arbejde indskrænkes med bekymrende hast. Regimet slår hårdt ned på demonstrationer og kritiske forsamlinger. Og millioner af afghanske borgere har ikke ret til basale fornødenheder som bolig, vand og sanitet.
Hvordan kan det internationale samfund bidrage til at bygge et rettighedsbaseret Afghanistan op igen? Og I hvilket omfang kan og bør Vesten samarbejde med et Taliban-regime, der ikke respekterer menneskerettighederne?
Mød
- Den prisbelønnede danskafghanske journalist og dokumentarist Nagieb Khaja, som netop er hjemvendt fra Afghanistan og giver en frontvidneberetning om menneskerettighedernes vilkår i landet.
- Danmarks særlige repræsentant til Afghanistan, Lars Bo Møller, som fortæller om varetagelsen af danske interesser i et splittet Afghanistan.
- International chef ved Institut for Menneskerettigheder, Mette Thygesen, der fortæller om arbejdet med instituttets afghanske partnere for at understøtte de menneskeretlige kræfter i Afghanistan.
Arrangementet foregår på dansk
Tilmelding
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding – brug venligst her.