Tid: 17/11/2024 13:00 til 17/11/2024 16:00

Sted: Demokrati Garagen, Rentemestervej 57, 2400 Kbh NV

Arrangør: SGI-Danmark

Hvordan forhandler man fred når man hader sin fjende? Én-dags fredsseminar arrangeret af Pugwash og SGI i Danmark

Krigen er kommet tættere på vores liv og vi må mere aktivt tage stilling til den. SGI-Danmark og Pugwash ønsker at fremme en stærk fredsstemme i Danmark. Ikke mindst i Ukraine og Gaza er der krig og drab på civile. Vi må støtte de stemmer der kvalificeret taler om reelle alternativer til militær oprustning og magtanvendelse. Derfor sætter vi Isabel Bramsen, Danmarks førende freds- og konfliktforsker, stævne for at stille spørgsmålene: ”Hvordan kan man undersøge og tale om fred i krigens verden? Hvordan gør man det uden at blive anskuet som naiv eller svag? Hvordan forhandler man fred når man hader sin fjende, om end det er en statsmagt, terrorist eller hadforbryder?

Program:
13:00: Velkomst m. introduktion til SGI-DK, Pugwash Danmark og Isabel Bramsen
13:25: Fællessang
13:30: ”Fred i en konflikt tid” m. Isabel Bramsen
13:50: Pause og fredsøvelser
14:15: ”Fredsforhandlinger og dialog”
14:45: Fredsøvelser m. kaffe og croissant med alle deltagende om fredarbejde i dagligdagen
15:30: Opsamling på Workshop samt ”Fremtidens fredarbejde” m. Isabel Bramsen
15:50: Afrunding m. Tom Børsen

Isabel Bramsen er lektor i freds- og konfliktstudier ved Lunds Universitet. Hun har for nyligt forfattet den indflydelsesrige bog, The Micro-Sociology of Peace and Conflict, og er en stærk og hyppig fredsstemme i den danske offentlighed.

Arrangementet er gratis. Tilmelding sker ved at sende en mail til [email protected] med overskriften: ”Tilmelding til Fredsarrangement” og skrive antal deltagere i selve mailen.

SGI-Danmark er den danske afdeling af en af verdens største fredsorganisationer, nemlig den globale, buddhistiske græsrodsorganisation SGI, der arbejder for fred, kultur og uddannelse gennem personlig, spirituel revolution.

SGIs nyligt afdøde præsident, Daisaku Ikeda, var en anerkendt fredsaktivist der havde et nært forhold til fredsforkæmpere som Wangari Mathaii, Nelson Mandela og Joseph Rotblat, medgrundlægger af Pugwash.

Den Danske Pugwash-gruppe er en fredsorganisation der arbejder for afskaffelse af kernevåben, fred og konfliktløsning, samfundsansvar blandt eksperter og styrkelse af Folkeretten.

Gruppen er en del af den internationale organisation Pugwash Conferences on Science and World Affairs der modtog Nobel’s fredspris i 1995 for sit arbejde for en kernevåbenfri verden.

Ideologisk hviler Pugwash-gruppen på Russell-Einstein manifestet fra 1957 som kræver afskaffelse af alle kernevåben og fredelig løsning af internationale konflikter. Vores arbejde består af folkeoplysning, politisk rådgivning og tværfagligt samarbejde. Vi afholder offentlige arrangementer, studiekredse og udarbejdelse af notater, læserbreve mv.

Mere information findes på www.pugwash.dk