Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

International anti-torturdag

TID: Tirsdag d. 26. juni kl. 14 – 16

STED: FN-forbundets lokaler, St. Kongensgade 36, 4. sal, Kbn K

Der er mange mærkedage – især i FN-regi. Men en dag fortjener dog særlig opmærksomhed- ikke mindst i Danmark.


TID: Tirsdag d. 26. juni kl. 14 – 16

STED: FN-forbundets lokaler, St. Kongensgade 36, 4. sal, Kbn K

Der er mange mærkedage – især i FN-regi. Men en dag fortjener dog særlig opmærksomhed- ikke mindst i Danmark.

På dansk initiativ udråbte FN’s generalforsamling i 1997 den 26. juni til de Forenede Nationers internationale dag til støtte for torturofre. Det skete for at markere, at FN’s konvention mod tortur var trådt i kraft ti år før på denne dato.

Hvert år har man på denne dag i de sidste femten år globalt markeret arbejdet mod tortur: hvordan det går med at bringe tortur-bøddelen for en domstol, hvordan kan man gennem behandling bedst kan forsøge at rehabilitere hans torturofrene og hvordan man kan forebygge at tortur overhovedet finder sted?

Tortur er en barbarisk krænkelse af personlig værdighed og menneske-rettighederne. Ingen politisk, militær, religiøs eller anden begrundelse kan retfærdiggøre brugen af tortur.

Der er sket markante fremskridt i arbejdet mod tortur, men samtidig er den sørgelige sandhed, at der er lang vej endnu, inden tortur er udryddet.

26. juni er en god anledning til at stoppe op og foretage en status for arbejdet mod tortur. I år er det særligt vigtigt da det er 25 år siden, at FN’s konvention mod tortur trådte i kraft.

Sammen med IRCT (International Rehabilitation Council for Torture Victims), den Danske Helsinki-komite for menneskerettigheder og SOS mod Racisme vil FN-forbundet i år markere dagen ved et arrangement.

Der vil være korte – overvejende dansk-sprogede – taler om kampen mod tortur ved:

Brita Sydhoff, generalsekretær IRCT (International Rehabilitation Council for Torture Victims)
Pernille Skipper, folketingsmedlem for Enhedslisten, retsordfører
Tue Magnussen, bestyrelsesmedlem i FN-forbundet og nætformand i SOS mod Racisme
Zenia Stampe, folketingsmedlem for Det Radikale Venstre, udlændingeordfører
Bent Sørensen, tidligere dansk medlem af FN’s komite mod tortur

FN-forbundet byder på en forfriskning!