International Roma Pride Dag

TID: Søndag d. 7. oktober kl. 15- 18

STED: Hostrupsvej 8, kælderen, Frederiksberg (ved Falkoner Alle tæt på Frederiksberg Metrostation).

Dokumentarfilmen er på 70 minutter af: Henriette Asséo, Idit Bloch & Juliette Jourdan: Roma-erindringer: Det andet folkemord

TID: Søndag d. 7. oktober kl. 15- 18

STED: Hostrupsvej 8, kælderen, Frederiksberg (ved Falkoner Alle tæt på Frederiksberg Metrostation).

Dokumentarfilmen er på 70 minutter af: Henriette Asséo, Idit Bloch & Juliette Jourdan: Roma-erindringer: Det andet folkemord

Filmen er den første dokumentarfilm, der fortæller den glemte historie om nazisternes og deres allierede forfølgelse af romaerne – igennem hele Europa.

Med udgangspunkt i de sidste overlevendes ord – med klip, der for størstedelens vedkommende stammer fra arkiverede film, der aldrig har været offentliggjort – identificerer filmen arkitekterne bag folkemordet, gennemgår de områder, udryddelserne har fundet sted i, og afdækker den lange proces med tilintetgørelse af en af de ældste europæiske nationer, og gentagelserne i dag.

Uddrag af Roma Pride Manifestet:

Fortvivlelse og træthed kunne til sidst have fået overtaget. Forfølgelserne af Romaer, Sigøjnere eller hvad de bliver kaldt, har jo stået på i århundreder. De firkantede fordomme, der slår ned på dem, kommer fra ældgammel tid og har holdt sig på trods af demografiske og politiske ændringer. Måske ville det være illusorisk at tænke på at normalisere sådan en situation, der kunne synes håbløs. På mange måder synes de voldelige overgreb mod Romaerne i Europa endeløse og vanskelighederne med at få dem inkluderet uoverskuelige.

For eksempel tilskynder en vis logik i Centraleuropa og på Balkan til deres udvisning af det offentlige rum, somme tider endda i fysisk forstand. Endnu et eksempel: de er henvist til udkanterne af store byområder og i flere byer og landsbyer er Romaerne stuvet sammen i kvarterer, der er isolerede af mure, ofte uden rindende vand eller elektricitet eller mulighed for andel i infrastrukturens sundhedsydelser.

Hvad mere er, finder der som før udvisninger sted trods det politiske magtskifte i Frankrig, og de fortsætter i Tyskland, Sverige og Italien. Endelig bliver racediskriminationen ved med hensyn til sundhed, arbejde, fritid samt uddannelse i Kosovo, Kroatien og Polen.

EU har faktisk gjort nogle fremskridt hvad angår institutioner. Takket være at nogle af medlemmerne i lang tid har arbejdet på sagen har alle medlemsstaterne for første gang skullet udarbejde – og i slutningen af 2011 – fremlægge en ’National strategi for at inkludere Romaerne”. Men hvordan kan vi tro på, at den slags strategier kan blive fulgt i praksis, når de hverken følges op af nogen økonomisk støtte eller bliver pålagt nogen tidsfrist? Hvordan skal det kunne opfattes som andet end en undvigelsesmanøvre, der er velegnet til voldshandlinger og diskrimination i en uendelighed.

Det er af afgørende betydning, at der blandt Romaerne i dag er fremstået en elite, hvis mål er enkelt og tydeligt: Absolut lighed, hvad angår rettigheder og pligter. Denne elite, som består af politikere.

intellektuelle, kunstnere og aktivister er ikke alene. Den er fast forankret i hele vores kontinents Romasamfund og udgør en integreret del af det europæiske fællesskab. Roma Pride er altså en bevægelse for selv-frigørelse og en assistance til selvfrigørelsen ved hjælp af politik fremført af civilsamfundet, uanset hvor det enkelte menneske eller de implicerede organisationer stammer fra, for den globale tanke er vores inspiration, og vi kræver fuldstændig inklusion i samfundet.

For endelig at gøre den fulde inklusion for alle mennesker i Europa til virkelighed, for at opnå respekt for alle menneskers værdighed og lighed i rettigheder på hele kontinentet: Lad os sammen demonstrere for ROMA PRIDE!