Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Koncert: Brazilian Guitar Night

TID: Torsdag d. 1. november kl. 19.30

STED: VerdensKulturCentret, Nørre Allé 7, 2200 København N.

Guitarduoen ”Brazilian Guitars”, alias Violões do Brasil, blev dannet i 2009 for at præsentere musik af dens to guitarister, Rogério Souza og Jens Viggo Fjord, samt værker af de brasilianske komponister Ernesto Nazareth og Baden Powell.


TID: Torsdag d. 1. november kl. 19.30

STED: VerdensKulturCentret, Nørre Allé 7, 2200 København N.

Guitarduoen ”Brazilian Guitars”, alias Violões do Brasil, blev dannet i 2009 for at præsentere musik af dens to guitarister, Rogério Souza og Jens Viggo Fjord, samt værker af de brasilianske komponister Ernesto Nazareth og Baden Powell.

Støttet og organiseret af Det Danske Kulturinstitut i Rio de Janeiro spillede de samme år en række koncerter i klubber og kulturinstitutioner i Rio og São Paulo, bl.a. det prestigefyldte koncertsted Sesc Paulista, i São Paulo.

Dette forår har de spillet en ny turné i Brasilien arrangeret af Det Danske Kulturinstitut, og ansporet af den begejstring duoen har vakt i Brasilien, gæster Rogério Souza nu Danmark, for med et tætpakket koncertprogram at fortsætte dette dansk-brasilianske samarbejde.

Rogério Souza, guitarist (6- og 7-strenget guitar), komponist og arrangør fra Rio de Janeiro, er en af millionbyens vigtigste repræsentanter for den ægte brasilianske guitartradition. Siden sin professionelle debut i 1980 har han medvirket som musiker, arrangør og producer i radio, tv og koncerter sammen med et stort antal af brasilianske topkunstnere såsom Baden Powell, Sivuca, Raphael Rabello, Turibio Santos, Paulinho da Viola, Joao Bosco, Ney Matogrosso, Ivan Lins, Elizeth Cardoso, Dona Ivone Lara, Elsa Soares, Zélia Duncan, Leila Pinheiro , Paulo Moura, Guinga, Altamiro Carrilho, Cristóvão Bastos og choro-gruppen Epoca De Ouro.

Som komponist vandt Rogerio med temaet “Conversa Fiada” Festival of Choro-prisen i 1997 for bedste komposition. Jens Viggo Fjord har siden 1980’erne optrådt i en lang række konstellationer sammen med herboende brasilianske musikere. Som komponist har han udgivet seks cd’er med egne kompositioner indspillet i Brasilien og Spanien sammen med fremragende musikere som Alemão, Magno Bissoli, Antonio Serrano og Eva Durán, som udtryk for hans engagement og kreativitet både inden for brasiliansk musik og flamenco.

Hans album “Aguas” fik følgende udtalelse af Politikens anmelder: “Fjord er en talentfuld guitarist og også en dygtig komponist (…) de fleste af hans melodier er fornemme kompositioner, og blandt disse er sambavalsen ‘Borboleta’ – spillet i duet med guitaristen Rogério Souza – og nummeret ‘Janaína’, som udføres alene af komponisten selv, rene perler”. Mere info på: http://www.reverbnation.com/rog%C3%A9riosouzajensviggofjord www.myspace.com/rogeriosouzaviolao www.jensviggofjord.dk

Entré 80 kr. // Billetsalget starter kl. 18.30