Tid:
Sted:
Arrangør: N/A
Koncert i Tranquebar med Dørge, Becker & Carlsen
TID: Fredag d. 28. oktober kl. 20
STED: Rejseboghandelen Tranquebar, Borgergade 14 (hjørnet af Landgreven), 1300 København K
TID: Fredag d. 28. oktober kl. 20
STED: Rejseboghandelen Tranquebar, Borgergade 14 (hjørnet af Landgreven), 1300 København K
Tranquebar har jo verdensmusik som specialitet og denne trio som har spillet sammen siden 1978, er musikere der virkelig har og har udlevet verdensmusik-ånden. Irene Becker skaber med keyboard, piano og percussion et levende harmonisk og rytmisk akkompagnement, mens Carlsen på taragot og altsax og Dørge på tibetansk konkylie og guitar svømmer fabulerende rundt i melodilinier og hiver i hver sin ende af det ”flyvende tæppe”.
Utallige er de etniske traditioner og solister de i årenes løb har taget livtag med på denne deres egen underfundige måde. Dørge, Becker & Carlsen er også grundstammen i og forældre til New Jungle Orchestra.
Som trio har de en speciel evne til at kommunikere med publikum – at skabe nærvær. Lige fra store festival scener over jazzklubber til mere intime koncerter som den der kan opleves i Tranquebar.
Ved koncerten fornemmer man denne meditative og intense stemning – musikerne, publikum og rummet. En rejse i musik fra Carl Nielsen gennem kinesiske æsker til sommer ved Vesterhavet.
Pris: 120,-