Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Koncert: Indian Classic med Debashish Bhattacharya (IND)

TID: Fredag d. 1. juni, dørene åbner kl. 21

STED: Spillestedet Global, Nørre Allé 7 (i gården bag VerdensKulturCentret), Nørrebro Kbn

Debashish Bhattacharya er ikke mindst et fænomen, fordi han på enestående vis har skabt sin helt egen unikke serie af specialdesignede slide-guitarer – mandens såkaldte ‘trinity of slide guitars’.

Fælles for de tre guitarer – den 24-strengede Chaturangui med den hule hals, den 14-strengede Gandharvi med de sammenflydende toner og den ukulele-lignende Anandi med de blot fire strenge – er, at de alle sammenfletter western-guitarens facetter med traditionelle indiske elementer.

Debashish Bhattacharya er af den overbevisning, at de tre guitarer til sammen udgør den ultimative slide-guitar, og det er hans håb, at denne treenighed bliver Indiens toneangivende slide-løsning i tiden, der kommer.

Født ind i en musik-elskende og -udøvende familie blev Debashish Bhattacharya allerede som helt lille trænet i klassisk indisk sang, men da han opdagede, hvordan han med guitarens slide-effekt kunne imitere den menneskelige stemme, var han definitivt solgt til guitarens univers.

Siden har han altså tilføjet adskillige dimensioner til ikke mindst det hindustaniske slide-spil, men også hele verdens som sådan, og så har han i øvrigt været en produktiv herre af rang – mere end 50 album og 2.000 koncerter er det foreløbig blevet til i mandens 35-årige karriere.

Forsalg: 90 kr. (+ gebyr)
Entré i døren: 100 kr. (80 kr. for studerende)

Se mere og køb billetter her.