Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Koncert: Simone Moreno (SWE/BRA) – Afro-Brazilian

TID: Fredag d. 12. oktober – Dørene åbner kl. 21

STED: Global Copenhagen, Nørre Allé 7, 2200 København N.

Simone Moreno er født og opvokset i Salvador, Brasilien, hvor hun allerede i en ung alder sang i diverse grupper, bl.a. Novos Barbaros med hvem hun skrev det brasilianske karnevalshit “A terra tremeu”.

I 1994 tog den unge sangerindes solokarriere fart, da hun udgav debutalbummet “Simone Moreno”. Albummet fik store roser med på vejen, og gav Simone Moreno et nationalt hit med sangen “Eh moça”.

Populariteten steg stødt over de næste 3 udgivelser (“Morena”, “Manda me chamar” og “Desde que o samba é samba”), og Simone Moreno tourede foruden Brasilien i Europa, USA og Japan.

I 2001 flyttede hun til Sverige, efter hun havde mødt producer Anders von Hofsten. Skandinavien har haft glæde af hendes afro-brasilianske sommermusik lige siden, og især i Sverige er Simone Moreno blevet et navn. Ikke mindst efter hun deltog i det svenske melodi grand prix og sang for Gilberto Gil til en Polar Music Prize Ceremoni.

Når hun står på Globals intime scene er det med det spritnye og anmelderroste album ”Planetas” i ryggen – og så selvfølgelig hendes funky backingband Os Lourinhos.

Forsalg: 70 kr. (+ gebyr)
Entré i døren: 80 kr. (60 kr. for studerende)

Se mere og køb billetter her