Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Koncert: Skip&Die (ZA/NL) – Afrikaan Electro

TID: Lørdag d. 1. december – Dørene åbner kl. 21

STED: Global Copenhagen, Nørre Allé 7 (i gården bag VerdensKulturCentret), Nørrebro Kbn

De er blevet sammenlignet med ’Queen of Cool’ M.I.A. samt rap og rave duoen Die Antwoord, og det er ikke uden grund – tjek førstesinglen ”Love Jihad” fra deres spritnye album.

Skip&Die består af den sydafrikanske sangerinde/rapper Catarina Aimée Dahms, bedre kendt under kunstner aliasset Cata. Pirata, samt hendes mandlige partner in crime Jori, som står for beats og produktion. Jori er bl.a. medstifter af Nobody Beats The Drum – en gruppe i den absolutte frontlinje af hollandsk elektronisk dance musik.

Skip&Die er en blanding af beskidte beats, tung bas, balkan og klezmer samples og overlegent flow leveret af den flamboyante kvinde i front. Sangene er på både engelsk, afrikaans, xhosa, zulu, spansk og portugisisk.

Deres debut “Riots in the Jungle”, udgivet på Crammed Discs, blev til på en rejse rundt i Sydafrika, hvor duoen spillede med nogle af landets mest lovende upcoming talenter som vokalisten Gazelle, hiphop crewet Driemanskap og rapperne Emza og Magebz.

Albummet lugter langt væk af de sydafrikanske oplevelser med bagende sol, støvede veje, hårde townships, kakerlakker, kranier, knogler og lovebirds.

Du er virkelig ‘in for a treat’ når Skip&Die gæster Global med afrikaan electro og deres ”alt-andet-end-svigermors-drøm” attitude. Som de selv skriver på deres hjemmeside: ”IT’S SKIPNDIE, MUTHAFUKKAS!”.

Entré i døren: 70 kr. (50 kr. for studerende)
Forsalg: 60 kr. (+ gebyr) – læs mere og køb billet her