Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Koncert: Woima Collective (DE) – Ethio Funk & Afrobeat – Support: WhoAreYouPeople?

TID: Fredag d. 26. oktober – Dørene åbner kl. 21

STED: Global Copenhagen, Nørre Allé 7, 2200 København N.

Woima Collective er et 10 mand stort orkester fra Berlin med en fælles kærlighed for de farverige og skæve etiopiske skalaer, larmende free jazz, rare grooves, 60’er funk og afrikanske rytmer.

Trommer, percussion, bas, to guitarister, keys og den 5-mand store blæsergruppe, der udgør Woima Collective, forener på forunderlig vis alle disse inspirationer og skaber deres helt egen unikke lyd.

Bandet blev samlet af saxofonisten Johannes Schleiermacher i 2009, som efter flere rejser til Nordafrika, blev inspireret af livet, kulturen, menneskene han mødte, musikerne han spillede med og ikke mindst mødet med en af hovedmændene bag ”Ethio-jazz” – den legendariske Mulatu Astatke, som lærte ham om sin musik.

Tilbage i Berlin så Johannes sig kaldet til at give sit bud på den musik han elsker så højt. Han samlede en gruppe musikere som delte hans kærlighed til denne fantastiske musik og Woima Collective var dannet.

Woima Collective, der blandt meget andet har optrådt med legenden Tony Allen, udgav i 2010 debutalbummet “Tezeta”, og når bandet nu kommer til Danmark for at optræde, så er det faktisk første gang, det sker.

Forsalg: 70 kr. (+ gebyr)
Entré i døren: 80 kr. (60 kr. for studerende)

Læs mere og køb billet her